Retten i Aarhus valgte mandag at varetægtsfængsle to mænd efter et knivstikkeri på Silkeborgvej i Aarhus-bydelen Åbyhøj søndag aften.
Det skriver Østjyllands Politi på Twitter.
De anholdte er henholdsvis 19 og 20 år, og de er begge sigtet for grov vold.
LÆS OGSÅ: Knivstikkeri i Aarhus: Mand på skadestuen
Knivstikkeriet fandt sted på en tankstation. Ofret er en 27-årig mand, og han blev søndag aften øjeblikkeligt kørt på skadestuen.
Han kunne dog udskrives inden midnat, og i løbet af natten blev de to nu varetægtsfængslede mænd anholdt.
Varetægtsfængslingen gælder for fire uger. Det vides i skrivende stund ikke, om de sigtede vælger at kære varetægtsfængslingen.






