Susanne Bier tager førstepladsen i USA

Den danske instruktør er aktuel med sin første spillefilm i otte år. Den har nu vippet ‘Spider-Man: Brand New Day’ af pinden.

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den danske stjerneinstruktør Susanne Bier er lige nu aktuel med sin første spillefilm i otte år.

‘Practical Magic 2’ – der på dansk har fået undertitlen ‘Magi i familien’ – har Hollywood-stjernerne Sandra Bullock og Nicole Kidman i hovedrollerne, fik forud for weekenden biografpremiere verden over – blandt andet i USA.

Mens anmeldelserne har været overvejende negative, er amerikanerne strømmet til biografen for at se den romantiske fantasy-film.

Det viser tallene fra Box Office Mojo efter filmens første weekend på det store lærred.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto.

Så kom regnen…

Den store Marvel-film ‘Spider-Man: Brand New Day’ har siden premieren i slutningen af juli toppet Box Office Mojos weekendliste seks uger i streg.

Men nu er Tom Holland og Zendaya altså blevet vippet af pinden.

‘Practical Magic 2’ har mellem fredag og søndag nemlig indtjent hele 30 millioner dollars – mens den nyeste ‘Spider-Man’-film har indkasseret 8,4 millioner dollars.

International har Susanne Biers film indtjent yderligere 16 millioner dollars, hvilket bringer det foreløbige beløb op på 46 millioner dollars.

‘Practical Magic 2’ skal dog gerne fortsætte den store indtjening, hvis den skal blive en økonomisk gevinst.

Ifølge Hollywood-mediet Deadline havde filmen nemlig et netto-produktionsbudget på 75 millioner dollars. Dertil skal lægges udgifter til distribution og markedsføring.

Filmen er en fortsættelse til ‘Practical Magic’ fra 1998 og er Susanne Biers første spillefilm siden 2018’s ‘Bird Box’ – der også havde Sandra Bullock i hovedrollen.

I mellemtiden har hun instrueret serierne ‘The Undoing’, ‘The First Lady’ og ‘The Perfect Couple’.

Hendes næste projekt er ligeledes inden for tv-verdenen.

Det kan du læse mere om her:

Se også
Susanne Bier samarbejder med store stjerner på HBO-serie om rystende sag

‘Practical Magic 2’ er den fjerde engelsksprogede film, som Bier har instrueret.

Hun har som bekendt også stået bag dansksprogede succeser som ‘Den eneste ene’, ‘Elsker dig for evigt’, ‘Efter brylluppet’ og Oscar-vinderen ‘Hævnen’.

‘Practical Magic 2’ kan opleves i de danske biografer lige nu.

Annonce
Annonce
Annonce