Spirituskørsel udviklede sig til mere end en sag om alkohol, da politiet fandt både en økse og en kniv i bilen.
En 62-årig mand fra Gudhjem på Bornholm blev lørdag sigtet for spirituskørsel, efter han kl. 12.55 blev standset på Nybrovej i Østerlars. Alkoholpromillen var så høj, at politiet midlertidigt inddrog hans kørekort. Ved en efterfølgende ransagning af bilen fandt politiet en kniv og en økse. Manden blev derfor også sigtet for overtrædelse af våbenloven, skriver Bornholm’s Politi i deres døgnrapport.
Spirituskørsel i Rønne
Tidligere samme nat blev en 41-årig kvinde fra Rønne standset på Rønnevej i Aakirkeby. Hun havde også en promille over det tilladte og blev sigtet for spirituskørsel.
Info fra Bornholms Politis døgnrapport.