Desperate kvindeskrig tigger om hjælp under bestialsk voldtægt

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En kvinde er ifølge politiet blevet udsat for et forfærdeligt mareridt, hvor hun er blevet voldtaget på flere forskellige måder. Under voldtægten blev kvinden desuden udsat for vold og bid, selv om hun skreg, lyder det

Presse-fotos.dk har mandag fået aktindsigt i et uhyggeligt anklageskrift, der er udformet af anklagemyndigheden ved Københavns Politi.

Anklageskriftet er rettet mod en 37-årig mandlig udlænding, der er blevet tiltalt for at have udsat en kvinde for flere forfærdelige voldtægter, der skete over en periode på to timer.

Under voldtægterne blev der samtidig udøvet vold mod kvinden, der ifølge Københavns Politi skreg og råbte, at det gjorde ondt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto
Se også
Her er voldtægtsforbryderen Hassan: Begår grusom voldtægt på grædende teenagepige
Se også
‘Mor,’ sagde den grædende datter: Så flåede voldtægtsmanden mobilen ud af hendes hånd

Det er på mandag, at voldtægtssagen mod den 37-årige udlænding begynder ved Retten på Frederiksberg – men for at finde gerningstidspunktet skal vi spole tiden tilbage til mandag den 28. oktober 2024 mellem klokken 14.00 og klokken 16.00, hvor den 37-årige mand ifølge Københavns Politi befandt sig i en lejlighed på Dronning Olgas Vej på Frederiksberg.

I anklageskriftet fremgår det, at den 37-årige mand ‘beordrede’ kvinden ind i soveværelset, hvor han afklædte hende og i første omgang voldtog hende ved andet seksuelt forhold end samleje.

Den første del af voldtægten ville han ifølge tiltalen filme, men da kvinden også forsøgte at modsætte sig det, slog den 37-årige hende i hovedet og sagde til hende, at hun skulle ‘holde kæft’.

Kvindens mareridt sluttede dog ikke her.

Ifølge politiets efterforskning fortsatte den 37-årige mand efter slaget nemlig med at voldtage kvinden ved andet seksuelt forhold end samleje, ligesom han efterfølgende voldtog hende fuldbyrdet og derefter voldtog hende analt.

I anklageskriftet fremgår det, at voldtægterne af kvinden skete, mens hun blev fastholdt, mens hun blev tildelt yderligere slag på ballerne og lårene, mens hun blev revet i håret, mens hun blev bidt i ansigtet, og mens hun blev holdt for munden.

Anklagemyndigheden ved Københavns Politi oplyser i den forbindelse i anklageskriftet, at kvinden skreg og råbte, at det gør ondt, mens hun flere gange forsøgte at komme fri og flygte fra sin voldtægtsmand.

Presse-fotos.dk har været i kontakt med den 37-årige tiltaltes forsvarsadvokat Anders Lægdsmand Nielsen.

Han oplyser, at hans klient nægter sig skyldig i alle anklagerne og har nedlagt påstand om frifindelse.

“Derudover vil jeg ikke gå i nærmere detaljer om sagen, men oplysningerne kommer frem nede i retten,” siger forsvarsadvokat Anders Lægdsmand Nielsen til Presse-fotos.dk.

Af den årsag er Presse-fotos.dk ikke bekendt med det kvindelige offers alder, eller om den 37-årige mand og kvinden har en forudgående relation til hinanden.

Sagen begynder ved Retten på Frederiksberg på mandag klokken 09.30 og løber over halvanden retsdag.

Ifølge Anders Lægdsmand Nielsen ventes der at falde dom tirsdag den 29. september.

Redaktionen er bekendt med den 37-årige mands navn, men et navneforbud forhindrer Presse-fotos.dk i at beskrive hans nærmere identitet.

Det kan dog oplyses, at han har et arabiskklingende navn og ifølge anklageskriftet på nuværende tidspunkt ikke har fast bopæl i Danmark.

Anklagemyndigheden har foruden fængselsstraf også nedlagt påstand om udvisning for bestandigt af den 37-årige mand.

Annonce
Annonce
Annonce