Det har været et omdiskuteret emne længe, men i dag har brændstofspriserne nået nye højder. Det har nemlig aldrig været dyrere at fylde bilen op, end det er nu.
Hvis ikke mandag i forvejen var en hård dag, så undgå at tage et kig på benzin- og dieselpriserne, når du tanker bilen i løbet af dagen.
For i dag har priserne nemlig slået rekord.
Nærmere en ny rekord på dieselprisen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver FDM på deres hjemmeside.
I FDM’s seneste opdatering skriver de, at prisen for at tanke en liter benzin på en bemandet tankstation er 17.89 kroner, og dieselprisen på en tilsvarende station koster 19.19 kroner.
“Dieselprisens niveau er altså det højeste nogensinde. Det er det højeste dieselbilejere har betalt for at tanke,” fortæller Ilyas Dogru, forbrugerøkonom hos FDM.
På FDM hjemmeside begrunder organisationen stigningerne med konflikten i Mellemøsten.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

“USA’s og Israels angreb på Iran har ført til en højspændt situation i Mellemøsten, og det påvirker olieprisen” skriver FDM.
Ligeledes uddyber Ilyas Dogru, at de seneste par dage også haft en stor indflydelse.
“Stigningerne er på baggrund af eskalationen i weekenden og markant stigning af olieprisen, som kommer oven i, at markedet for færdige produkter, som benzin- og dieselmarkedet er. Lagrene er lave, raffinaderikapaciteten er presset, og usikkerheden i Mellemøsten rammer markedet for færdige brændstoffer.”
Han afslutter med at fortælle, at priserne stadigvæk kan stige.
“Olieprisen er fortsat meget følsom over for nye udmeldinger, og brændstofpriserne kan hurtigt komme under nyt pres.”

