Elgiganten mærket efter hændelse

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Natten til mandag lykkedes det en eller flere personer at bryde ind hos Elgiganten. Fra elektronikforhandleren slap man afsted med telefonerne for mange tusinde kroner.

Elgigantes blå vareport står mandag mærket efter nattens strabadser.

En eller flere tyve slap afsted med både iPhones og Samsung-telefoner, efter at lagerporten blev brudt op.

Det oplyser Carsten Henriksen, der er politikommissær hos lokalpolitiet i Viborg, til TV Midtvest.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er i denne Elgiganten-filial, at indbruddet er sket.

Ifølge mediet skulle indbruddet være sket på vejen Christiansminde i Viborg klokken 02.49.

Videre lyder det, at gerningspersonen eller gerningspersonerne fortsat er på fri fod.

Derfor lyder opfordringen fra politiet, at man ringer ind, hvis man har set eller hørt noget mistænkeligt.

Annonce
Annonce
Annonce