Elg går fuldstændig amok i Danmark: Flår alt i stykker

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et noget opsigtsvækkende syn er gjort i Danmark og har ført til, at en skræmt gårdejer har måtte ringe til politiet

Det er meget sjældent at se elge i den frie natur i Danmark – men det er langt mere sjældent, at se en elg være i gang med at flå dele af din adresse i stykker.

Under alle omstændigheder er det lige nøjagtig, hvad en skræmt gårdejer oplevede, da han kiggede ud af sit vindue og så det store hjortedyr være i gang med at terroriserer hans grund.

Faktisk var elgen så aggressiv, at han var nødt til at tilkalde politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto – Elg
Se også
Sag om 15-årig dansk pige i Ungarn tager ny drejning efter dødsfald
Se også
BREAKING: Lastbil ligger på tværs af motorvejen
Se også
LIGE NU: Kran vælter ned i ejendom

Det var søndag eftermiddag, at en elg var så aggressiv for en gårdejer i Hundested, at han var nødt til at kontakte politiet.

Det fremgår af et uddrag af døgnrapporten fra Nordsjællands Politi, der fik anmeldelsen søndag klokken 13.02.

Ifølge gårdejeren løb elgen rundt på grunden og smadrede alt hegnet ved hans adresse.

Derefter løb den i retning mod Ullerup Skov.

Politiet noterede anmeldelsen, men det er egentlig ikke en sag for politiet.

– Anmeldelsen blev grundregistreret, men det blev oplyst, at det ikke var politiets opgave at regulere elgens frie bevægelighed, skriver politiet i døgnrapporten.

Elge i Nordsjælland er et sjældent syn.

I foråret viste en video, som blev delt med TV 2 Kosmopol, at der var blevet set en elg i Nordsjælland.

Formentlig var dyret svømmet fra Sverige og over Øresund, hvor det gik i land, vurderede Morten Elmeros, der er seniorrådgiver på Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, efterfølgende.

Han forklarede også, at man ikke skal være bange for at møde elgen, da elgen er sky. Det anbefales dog, at man holder afstand, hvis man skulle støde på den i naturen.

Ifølge ham sker det cirka hvert tiende år, at en elg krydser Øresund til Danmark.

Det er uvist, om den elg, som gårdejeren så i Hundested, er den samme elg, som blev spottet første gang i foråret.

Elgen kan blive op til tre meter lang og over to meter høj. En voksen elgtyr kan veje op til 800 kilo.

I Danmark kan elge opleves i det fredede naturområde Lille Vildmose i Nordjylland, hvor fem dyr blev sat ud i 2017.

Bestanden vurderes i dag til mellem 20 og 25 elge.

RITZAU

Annonce
Annonce
Annonce