Knivstikkeri i Aarhus: Mand på skadestuen

Der er søndag aften sket et knivstikkeri ved en benzintank på Silkeborgvej i Aarhus-bydelen Åbyhøj.

“En mand er stukket med kniv og bragt til skadestuen. Vi kender ikke hans tilstand. I det hele taget ved vi endnu ikke ret meget,” siger vagtchefen for Østjyllands Politi til presse-fotos.dk

Politiet er talstærkt tilstede i området søndag aften.

Dog har politiets arbejde ikke den store indflydelse på trafikken, for den er der ikke meget af søndag aften.

På Twitter skriver Østjyllands Politi:

“Vi er tilstede på Silkeborgvej 306 i Åbyhøj. En mand midt i tyverne er blevet stukket i ryggen. Han er bragt på skadestuen til behandling, Umiddelbart ikke kritisk. Anmeldt kl. 2046. Hvis du har set noget ring 114.”