‘Nak og Æd’-Jørgen afslører: ‘Folk vil have en selfie i Netto’

Foto: DR / Jens Skov

‘Nak og Æd’-Jørgen Skouboe meddelte i december, at han havde besluttet at gå på pension. Nu deler han sine tanker om tiden derefter.

Det gik næppe nogens næse forbi, da Jørgen Skouboe tilbage i december meddelte, at han havde besluttet at gå på pension.

Efter 47 år i Danmarks Radio havde tv-værten og naturmennesket dermed valgt at indstille karrieren.

“Det har været en svær beslutning, men jeg ser frem til at bruge mere tid med min familie, mine børn og børnebørn. Det er en ny fase af livet, som jeg glæder mig meget til. DR har været mit andet hjem, og det har været en gave at være en del af en organisation, der samler danskerne om det vigtige,” begrundede 72-årige Jørgen Skouboe dengang.

Den rutinerede tv-vært havde blandt andet været ansigtet udadtil på tv-programmet Nak og Æd i 15 år, og reaktionen fra dedikerede fans ovenpå nyheden har været overvældende og fuld af varme hyldester.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Download den nye opdaterede Presse-fotos.dk-app helt gratis på AppStore

Stor opmærksomhed

Jørgen Skouboe fortæller, at han faktisk brugte hele dagen og aftenen på at give interviews og svare på henvendelser fra dedikerede fans. Opmærksomheden kom dog ikke bag på ham.

“Faktisk kom det ikke bag på mig. Jeg oplever dagligt, at børn og alle mulige andre stopper mig i Netto og vil have en selfie med mig.  Engang holdt jeg i et blinklys heroppe i nordvestkvarteret i Aarhus, da en indvandrer råbte ud ad vinduet: “Du har fandme lært mig at tale dansk, mand!”,” siger Jørgen Skouboe i et interview med Journalisten.

Selv om 15. sæson af tv-programmet er blevet færdig, forsikrer Jørgen Skouboe dog, at man fortsat vil se ham på skærmen.

Blandt andet kommer der fire afsnit i en sæson 16 af Nak og Æd i løbet af 2025.

Og Jørgen Skouboe er da også meget taknemmelig for at have været en del af programmet i så mange år. Han er nemlig klar over, at Nak & Æd har gjort ham til en folkekær skikkelse.

“De sidste 16 år har helt klart været de bedste i mit arbejdsliv. Jeg har virkelig været sindssygt privilegeret,” siger Jørgen Skouboe til fagbladet.

Alle 15 sæsoner af Nak & Æd kan ses på DRTV her.

Jørgen Skouboe går på pension efter 47 år i Danmarks Radio, og dermed må danskerne også vinke farvel til tv-programmet Nak og Æd.