Kvinde fundet død i vandet ved lystbådehavn

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En 83-årig kvinde er fredag morgen fundet død i vandet ved en lystbådehavn

Der er intet, der tyder på, at hun har været udsat for en forbrydelse.

Det skriver Østjyllands Politi på meddelelsestjenesten Politi Update.

Politiet fik anmeldelsen om den afdøde person i vandet klokken 07.49.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Søerne i København
Illustrationsfoto

Der er tale om en 83-årig kvinde fra Aarhus, og hendes nærmeste pårørende er blevet underrettet.

Hun blev fundet ved Marselisborg Lystbådehavn, der ligger ved Tangkrogen i den sydlige del af Aarhus.

Anmeldelsen om den livløse kvinde tikkede ind hos Østjyllands Politi, blot syv minutter før politikredsen fik endnu en anmeldelse om en livløs person fundet i noget vand.

I det tilfælde er der tale om en mand, der blev fundet i Gudenåen ved Randers, og heller ikke i den sag er der noget, der indikerer, at der skulle være tale om en forbrydelse.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce