Opsigtsvækkende meldinger kommer nu fra Rusland og Ukraines præsidenter.
Krigen mellem Rusland og Ukraine har stået på mange år efterhånden og har kostet store tab for begge lande.
Gennem årene har der ikke umiddelbart været en afslutning i sigte, og den virkede ikke til at komme nærmere, da der blev forhandlet om en våbenhvile gennem USA.
Men nu kommer der en opsigtsvækkende melding fra landenes præsidenter.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Ruslands præsident, Vladimir Putin, har erklæret en to dage lang våbenhvile i Ukraine, der skal gælde 8. og 9. maj.
Det skriver russiske nyhedsbureauer med henvisning til landets forsvarsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters mandag.
Det er 9. maj, at Rusland hvert år markerer afslutningen på Anden Verdenskrig, som i Rusland kaldes “den store fædrelandskrig”.
9. maj er en helligdag i Rusland og betegnes også som Sejrsdagen.
Ifølge nyhedsbureauet AFP lyder det fra det russiske forsvarsministerium, at der vil være et “omfattende missilangreb” mod Ukraine, hvis de ikke overholder den erklærede våbenhvile.
Tidligere mandag afviste den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, idéen om en våbenhvile i forbindelse med den russiske markering som “useriøs”.
Senere på aftenen mandag annoncerer den ukrainske præsident dog en våbenhvile, der starter natten mellem den 5. og 6. maj.
Det skriver han i et opslag på X.
– Vi mener, at menneskeliv er langt mere værdifulde end enhver form for “fejring” af en årsdag. I den forbindelse annoncerer vi en våbenhvile, der træder i kraft kl. 00.00 natten mellem den 5. og 6. maj, skriver han.
Zelenskyj uddyber ikke i opslaget, hvor længe våbenhvilen skal vare.
Han skriver desuden, at Rusland indtil videre ikke officielt har fremført nogen appel til Ukraine vedrørende en våbenhvile.
Da Vladimir Putin 29. april talte i telefon med USA’s præsident, Donald Trump, i halvanden time, lød det efterfølgende fra en rådgiver, at den russiske præsident havde foreslået en midlertidig våbenhvile i Ukraine i anledningen af Sejrsdagen.
Både Rusland og Ukraine sagde, at de i april ville overholde en 32 timer lang våbenhvile i forbindelse med den ortodokse påske.
Men parterne beskyldte hinanden for tusindvis af brud på våbenhvilen.
I Ukraine er kampene ved fronten i en stort set fastlåst situation. Imens er de dødbringende drone- og missilangreb dog fortsat i stort omfang de seneste måneder.
Samtidig er der få tegn på fremskridt i den fredsproces, som USA har stillet sig i spidsen for.
Nyhedsbureauet AFP har analyseret data fra tænketanken Institute for the Study of War, og de viser, at Ukraine i april for første gang siden sommeren 2023 indtog mere territorium, end landet mistede.
/ritzau/
