Et betjent er blevet dømt i mærkværdig sag, hvor han tog billeder fra sit arbejde med hjem i privaten – heriblandt billeder af en død mand.
En 42-årig betjent har brudt sin tavshedspligt – og mere til.
Det skete, da en 64-årig mand på tragisk vis blev dræbt i en ulykke i oktober 2021, da han blev ramt af et tog.
En sag som politiet hastede ud til.
I forbindelse med politiets undersøgelser på ulykkesstedet tog en 42-årig betjent flere billeder med sin private telefon, heriblandt fotos af offeret. Han valgte efterfølgende at vise billederne til en tidligere kæreste i perioden fra ulykkesdagen og frem til 7. juni 2022.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Sagen drejer sig om en betjent fra Fyns Politi.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
En af betjentens opgaver på ulykkesstedet var blandt andet at afhøre lokomotivføreren og samle dokumentation af spor af blod på stedet.
Betjenten forklarede selv i byretten i september 2024, hvor han dengang var tiltalt for tjenestemisbrug, at fordi hans tjenestetelefon var gået død for strøm, valgte han at benytte sig privattelefon til opgaven.
Det fandt byretten dengang bevist, at billederne var taget i forbindelse med betjentens arbejde på ulykkesstedet. Til gengæld vurderede retten, at han burde have slettet billederne, efter han overførte det til sagsmappen ved Fyns Politi.
Dengang blev han idømt otte dagbøder á 500 kroner. Han blev desuden kendt skyldig i at have opbevaret billeder af blandt andet anholdte personer, trafikuheld og overvågningsmateriale på sin private telefon.
Taget i landsretten
Sagen sluttede dog ikke i byretten, da dommen blev anket til landsretten.
18. maj faldt der så dom i sagen.
Landsretten fandt byrettens dom helt korrekt, og derfor blev dommen stadsfæstet.
“Fyns Politi har noteret sig landsrettens afgørelse, og den strafferetlige del er dermed afsluttet i sagen, der omhandler forhold begået i 2021 og 2022”, udtaler Mads Boel, kommunikationskonsulent hos Fyns Politi til Fyens Stiftstidende.
Han tilføjer:
“Der bliver jævnligt orienteret om regler for tavshedspligt i Fyns Politi, herunder også, at der ikke må anvendes private telefoner i tjenesten, hvilket igen er blevet indskærpet i organisationen”, siger han til mediet.
Sagen er ikke den første af sin slags i Fyns Politi. Tilbage i august 2025 blev en vagthavende betjent dømt for embedsmisbrug, efter han blandt andet havde fotograferet stærkt fortrolige oplysninger i forbindelse med sit arbejde.
Den pågældende betjent, som i flere år gjorde tjeneste ved lokalpolitiet i Vollsmose, blev straffet med 30 dages ubetinget fængsel. Dommen fik efterfølgende den daværende politidirektør, Arne Gram, til at varsle en skærpet indskærpelse over for medarbejderne om korrekt brug af mobiltelefoner i tjenesten.
Betjenten har anket dommen til frifindelse.