Bombetrussel har skabt kaos uge efter: Elever taget som gidsler

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Et sandt kaos udspillede i sig sidste uge, da en bombetrussel fik en uddannelsesinstitution evakueret. Nu raser eleverne med klager. Direktør kalder det gidseltagning.

Onsdag den 20. maj udfolded der sig voldsomme scener på en uddannelsesinstitution i Køge.

Billederne viste bevæbnede betjente med automatvåben i gang med en større politiaktion, i hvad der skulle vise sig at en bombetrussel, som politiet rykkede massivt ud til.

Men nu har sagen taget noget af en drejning

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billede fra evakuringen den 20. maj, Foto: Arkiv

For 3.g-eleverne fra Køge Handelsskole er taget til gidsler i en situation, de ikke selv er herre over.

Det siger skolens direktør, Stig Johansen, efter evakureingen resulterede i en afbrudt eksamen, som 184 elever nu er berørte af.

Det skriver TV2.

Direktøren er vred, fordi at Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK), der hører under Børne- og Undervisningsministeriet, har vurderet sagen forkert og uden at have elevernes i forvejen “stressende situation” for øje, siger direktøren til TV2.

Klager i bunkevis

Evakueringen var en kaotisk episode.

Men set bort fra, at der var tale om en bombetrussel, så er eleverne i 3.g på Køge Handelsskole havnet i lidt af en kattepine.

Se også
LIGE NU: Dramatiske scener på skole – eleverne vælter ud af klasserne

For efter evakueringen mangler de nu en karakter på deres endelige eksamensbevis, fordi at deres eksamen i skriftlig afsætning blev afbrudt. Det drejer sig om 184 elever.

På den baggrund har Køge Handelsskole modtaget vejledning fra STUK om, hvordan situationen for de kommende studenter skal håndteres.

Af STUK’s retningslinjer fremgår det, at eleverne enten kan aflægge sygeeksamen i august eller gå op i en ekstra mundtlig eksamen i et andet fag. Derudover har skolen fået mulighed for at rekonstruere de afbrudte og ufuldstændige prøver, så de efterfølgende kan indsendes til bedømmelse.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billede fra evakuringen den 20. maj, Foto: Arkiv

Men den vejledning har eleverne ikke købt så let, for over de seneste dage har det udløst klager fra både elever og ledelse på skolen, skriver TV2.

Klagerne går på, de finder det problematisk, at eleverne skal læse op til en ny eksamen på relativt kort tid eller vente med at iføre sig studenterhuen til august.

TV2 har set elevernes klager og talt med en elev, der vurderer, at over 100 elever i 3.g på Køge Handelsskole står bag klagerne.

Gidseltagning

Ledelsen på Køge Handelsskole bakker fuldt ud eleverne op om deres klage.

“Situationen har vækket vores retfærdighedssans overfor eleverne. De er taget som gidsler i en situation, de ikke selv er herre over, og lige nu pålægger vi dem ekstra frustration i en i forvejen presset eksamenssituation”, siger direktøren Stig Johansen til TV 2.

Skolen har derfor gennem den seneste uge været i tæt kontakt med STUK og løbende fremlagt flere forslag til løsninger, som efter skolens vurdering i højere grad tager hensyn til eleverne.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Billede fra evakuringen den 20. maj, Foto: Arkiv

Et af forslagene går blandt andet på, at eleverne får overført deres standpunktskarakter i afsætning som erstatning for den manglende eksamenskarakter, altså på samme måde som ved de prøver, der blev aflyst under covid-19-pandemien.

Ifølge STUK er der dog ikke lovhjemmel til den løsning.

“Det var en mulighed, der var skabt særlig lovhjemmel til i forbindelse med de særlige corona-regler. Her var der tale om en landsdækkende løsning på, at det ikke var muligt at afvikle prøver”, skriver styrelsen til TV2

Det ærgrer til gengæld direktøren, at STUK fejer det af banen.

Ifølge ham har skolen nemlig gjort alt, hvad der står i deres magt, for at finde den bedst mulige løsning.

“Jeg mener, at når ministeriet dikterer, hvad vi skal gøre, bliver eleverne taget til gidsler, og mine elever er fuldstændigt uskyldige i det her”, siger Stig Johansen til TV2.

Eleverne i 3.g på Køge Handelsskole risikerer nu at skulle op i en ekstra mundtlig eksamen i et fag, som de oprindeligt ikke var blevet udtrukket i.

Annonce

Annonce