To mænd er gået amok på hinanden i hjertet af hovedstaden.
Torsdag aften rykker Københavns Politi massivt ud til en melding om vilde scener midt i København.
Anmeldelsen kommer ind 20:22.
Politiet rykker derefter talstærkt ud med flere patruljevogne, en romeo-vogn og kampklædte betjente med maskingeværer.
(Artiklen fortsætter under billedet)


“En mand gik amok på Vesterbrogade mellem Tivoli og Industriens Hus og kastede ting efter folk og truede med kniv. Derefter kom stort politiopbud og anholdte ham og en anden,” siger Presse-fotos.dks udsendte på stedet.
Hos Københavns Politi kan de dog ikke bekræfte, at der har været tale om, at tilfældige mennesker på gaden blev truet med kniv eller andre våben.
“Der er tale om to uregerlige individerm, som kom op og slås. Men vi fik hurtigt kontrol med situationen, tilbageholdt de involverede og lagt dem i håndjern,” siger vagtchef ved Københavns Politi til Presse-fotos.dk.
De to mænd blev ikke anholdt, men sendt hver deres vej, uddyber vagtchefen.
Billederne herunder vidner dog om, at politiet har taget situationen meget alvorligt:






