Før drabet på gravide Louise Borglit: Faderen pressede på for abort

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Den biologiske far til Louise Borglits ufødte barn fortæller nu for første gang om graviditeten, ønsket om abort og tiden, hvor han selv var under mistanke for det brutale drab.

Da højgravide Louise Borglit i november 2016 blev knivdræbt i Elverparken i Herlev, mistede hun også det ufødte barn, der gik under kælenavnet Lille P.

Nu står barnets biologiske far for første gang frem og fortæller om tiden op til drabet og den efterfølgende efterforskning.

Det sker i den nye bog ‘Drabet i parken – En fortælling om svigt’, skrevet af journalisterne Jesper Vestergaard Larsen og Bo Norström Weile.

Her fortæller Morten, som manden hedder, blandt andet, at graviditeten ikke var planlagt, og at han forsøgte at overtale Louise Borglit til at få en abort.

Det skriver B.T.

Louise Borglit ønskede dog at gennemføre graviditeten, selvom de to ikke dannede par og ikke boede sammen.

På tidspunktet for drabet var den 32-årige kvinde 35 uger henne i graviditeten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto: Privatfoto/Facebook

Ifølge bogen havde Morten og Louise Borglit haft et kort og intenst datingforhold året før drabet.

Morten fortæller, at han allerede havde to børn fra et tidligere forhold og ikke kunne overskue at blive far igen.

Efter drabet blev han hurtigt en del af politiets efterforskning som nær relation til Louise Borglit.

Allerede morgenen efter drabet blev han kontaktet af efterforskere fra Københavns Vestegns Politi og afhørt på politistationen i Albertslund.

Her forklarede han blandt andet, at han på drabstidspunktet havde været ude at spise med en veninde på Vesterbro, inden de senere deltog i en privatfest på Amager i forbindelse med J-dag.

I den efterfølgende periode måtte han blandt andet afgive dna-prøve, mens politiet gennemgik hans betalingsoplysninger.

Først efter omkring et halvt år fik han besked om, at han ikke længere var mistænkt i sagen.

Drabet på Louise Borglit var i flere år uopklaret, inden politiet med hjælp fra blandt andet en hemmelig PET-agent i fængslet fik identificeret gerningsmanden.

I november 2025 blev Alexander Toro Møllmann ved Østre Landsret idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Se også
Hørte støn fra legepladsen: Pludselig fandt han konen med sin ven
Annonce

Annonce