Der er igen lagt op til julelys på Kongens Nytorv, når Hotel d’Angleterre i eftermiddag tænder den traditionsrige julefacade kl. 16.45. Den store facade på det ikoniske hotel er hvert år et af de synlige tegn på, at julen har indtaget København, og mange tager turen forbi for at se lysene blive tændt.
Men hvis man håber på en helt ny og overraskende juleudsmykning i år, skal forventningerne måske ikke være alt for høje. Facadens pynt ser nemlig ud til at minde meget om sidste års udgave, så den store visuelle overraskelse lader til at udeblive. Men lad os se når det tændes, om der pludselig kommer en overraskelse.
Om det er samme udsmykning ændrer dog ikke på, at julelysene på Kongens Nytorv er en fast del af Københavns jul.



