Ny bombe i Venstre: Dramaet tager ny drejning

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det går skidt for Venstre, og nu ser det ud til, at der sker en ny udvikling, som endnu engang rammer landsledelsen i partiet.

Kritikken og splittelsen i partiet Venstre har nærmest stået i kø det seneste stykke tid.

Mange ting har det betydet, men måske en af de nyeste ting er, at partiet i går endte med den laveste Verian – altså det, der plejede at hedde Gallup – måling nogensinde.

6,7 % af de adspurgte danskere svarede, at de ville stemme på Venstre.

Og nu sker der altså en ny udvikling i dramaet om Venstre.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto. Foto: Marita Á Rógvi Brattaberg / Forsvarsministeriet.
Se også
Folketingsmedlem med i Russisk TV-program: – Danmark bliver et diktatur

For nu er vreden begyndt at rette sig mod den sydjyske stemmesluger og Venstres næstformand, Stephanie Lose.

Det skriver TV 2, der har snakket med et lokalt mangeårigt medlem og formand for vælgerforeningen Arrild i Sønderjylland.

Han hedder Preben Th. Olsen, og han fortæller, at den 1. januar 2027, jamen, der har fire medlemmer meldt sig ud af vælgerforeningen, og han selv har altså taget skridtet videre.

For godt nok er han en del af vælgerforeningen, men partiet Venstre har han selv meldt sig ud af som følge af, at Venstre tilbage i september stemte for den nye lov om regulering af landbrugets udledning af kvælstof.

“Lokalt kunne jeg godt fortsætte. Men jeg har det rigtig stramt med landsledelsen lige i øjeblikket. Rigtig stramt. Og jeg synes også, det skal have en konsekvens over for landsledelsen. Altså, det her, det er simpelthen ikke godt nok, det I laver,” udtaler han.

Mangeårig Lose-støtte

Preben Th. Olsen er nemlig især i løbet af processen om den nye kvælstoflov blevet skuffet over Venstres næstformand.

Han har ellers længe været en lokal støtte for Stephanie Lose, hvor han blandt andet har været ude og hænge valgplakater op for hende til folketingsvalget.

“Jeg havde stor tiltro til Stephanie Lose. Hun havde et godt ry i regionen, og jeg har aldrig hørt om bøvl med hende,” siger han.

Men bøvlet er altså startet nu, mener han.

For han mener ikke, at Stephanie Lose er lykkedes med at forbinde Venstres bagland med landsledelsen på Christiansborg.

“Det skuffer mig så meget, at hun ikke har fulgt den linje, som jeg troede, hun ville. Det hele er gået i kluddermudder,” siger Preben Th. Olsen.

For selvom han også mener, at det er vigtigt at passe på naturen, så har indførelsen af loven været for voldsom og arrogant.

“Det er metoden og faconen, det blev gjort med. Den arrogante tilgang. Det er sidste gang, jeg har hængt en plakat op for Stephanie Lose,” udtaler vælgerforeningsformanden, der husker tilbage på de glade dage, da Lose var regionsrådsformand.

Gider ikke at høre på det

Formanden for Venstre, Troels Lund Poulsen, svarer i et skriftligt citat til TV 2, at han ikke har meget til overs for kritikken af Stephanie Lose.

“Siden hun indtrådte i regeringen, har Stephanie arbejdet i døgndrift for Venstre og for hele Venstres organisation, og hun har ydet en fantastisk indsats,” skriver han og fortsætter:

“De mennesker, der nu kritiserer Stephanie, burde i stedet bakke hende op, for hun har gjort – og gør stadig – en kæmpe forskel for Venstre, og jeg vil ikke finde mig i, at nogle få mennesker omtaler hende som en, der ikke kærer sig om partiet.”

Stephanie Lose er ikke selv vendt tilbage på kritikken.

Interesserer du dig for politik? Meld dig ind i debatgruppen Politik i Danmark.

BreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreakingBreaking
Annonce
Annonce
Annonce