Torsdag faldt årets første sne flere steder i landet, men fredag morgen er det en knap så sjov oplevelse. Flere steder i landet advares der nu om isglatte veje.
Er du en af landets mange billister, der skal ud af døren fredag morgen, så skal du være ekstra opmærksom i dag.
Flere steder i landet er der nu meldinger om isglatte veje, og det har nu også fået politiet til at komme med en advarsel.
Det sker efter temperaturen her til morgen ligger omkring frysepunktet.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver blandt andre Østjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse fredag morgen på Politi Update.
Her har politikredsen målt temperaturen til omkring frysepunktet, og det betyder isglatte veje flere steder i Østjyllands Politikreds.
“Vi opfordrer derfor til øget forsigtighed i morgentrafikken og anbefaler, at man sænker hastigheden en smule og er opmærksom på afstanden til forankørende bilister,” skriver Østjyllands Politi på Politi Update.
Årets første sne
Torsdag skete nemlig det, som mange danskere må har ventet på i et stykke tid.
Årets første sne meldte sin ankomst, og her var det særligt nordjyderne og folk omkring Vejle, der kunne se frem til det.
Sådan lød meldingen i hvert fald fra TV2 Vejret torsdag.
Fredag morgen fortæller DMI til Ritzau, at weekenden byder på ustadigt og blandet vejr.
Der bliver plads til solen indimellem, men også perioder med mere skyet vejr, regn og blæst.
Dagen bliver blæsende med jævn til hård vind i det meste af landet og temperaturerne vil i dagtimerne ligge mellem fem og ti grader, mens de om natten vil komme ned mellem et og syv grader.
Vidste du, at Presse-fotos.dk findes som app? Hent den gratis her: Presse-fotos.dk App – App Store.