Hvis du havde planer om at tage i JYSK i weekenden, så skal du nok lave de planer om. Alle JYSKs butikker holder nemlig lukket af en særlig grund.
Det bliver ikke i denne weekend, at du skal anskaffe dig et nyt sæt sengetøj eller andre praktiske varer fra JYSK.
I hvert fald ikke, hvis du har tænkt dig at gøre det på søndag.
For søndag har JYSK valgt at holde alle deres butikker i hele Danmark lukket, fordi en helt særlig begivenhed finder sted lørdag aften.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

For søndag den 15. november holder alle JYSKs butikker lukket, efter at flere end 2.900 JYSK-medarbejdere lørdag aften samles til årets medarbejderfest.
Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse fredag.
Dog vil festlighederne allerede kunne mærkes lørdag for nogle kunder, da flere af JYSKs butikker lukker tidligere lørdag, end hvad kunderne har været vant til.
Den årlige medarbejderfest går tilbage til 1979, hvor JYSKs grundlægger Lars Larsen inviterede medarbejdere og deres partnere hjem til sig selv, men siden 2004 har den tradition rykket lokation til Odense.
“At vi lukker alle butikker én dag om året handler om at sætte medarbejderne først. Det er deres indsats, der skaber vores resultater, og derfor vil vi gerne samle dem til en aften med fællesskab, anerkendelse og fejring. Jeg glæder mig til at fejre mine kolleger og høre god musik, og med rekordmange deltagere kan det kun blive fantastisk,” siger Bo Viktor Andersen, Country Director i JYSK Danmark.
Fra på mandag af vil alt være åbent som det plejer i JYSKs butikker.