En dansk dagligvarekæde er i højeste alarmberedskab, en anden følger situationen nøje, mens en tredje løbende oplever forsøge på samme, lyder det. Udmeldingerne kommer efter særdeles opsigtsvækkende angreb har ramt flere supermarkedskæder.
Danfoss bekræftede mandag, at der var store problemer med flere af deres kølestyringssystemer efter angreb.
Samtidig blev en muligt sikkerhedsbrist undersøgt i systemerne.
Det viste sig, at det var et angreb på en række supermarkedskæder i Frankrig, der fik stor betydning for butikkerne.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det betød blandt andet, at butikkerne måtte kassere berørte fødevarer, efter der var blevet skruet op for temperaturene i kølediskene.
Flere danske dagligvarekæder reagerer nu efter de rystende cyberangreb, skriver RetailNews.
Ifølge Henrik Vinter Olesen, der er kommunikationsdirektør i Salling Group, er man i koncernen gået i allerhøjeste alarmberedskab på området.
“Vi følger situationen i Europa lige nu meget nøje og er rykket op i højeste alarmberedskab på dette område. Uanset at vi ikke har tilsvarende systemer, er det foruroligende at høre meldinger om at hackere rammer dagligvarer i Frankrig,” siger han.
Fødevarekoncernen Dagrofa følger også situationen meget tæt, lyder det til mediet.
Kæden er ikke selv blevet ramt af angreb, men cyberangrebene i Frankrig har gjort, at sikkerheden nu er blevet skærpet.
Jacob Lassen, der er pressechef hos Coop Danmark, oplyser at man i deres koncern løbende oplever forsøg på cyberangreb.
Kæden er dog, som Dagrofa og Salling Group, heller ikke blevet ramt af de konkrete angreb.
