Det er tid til at skifte til vinterdæk. Vigtig dato er nået for danske bilister: Nu lyder opfordringen fra flere sider.
Det kan være forskellen mellem liv og død. Alligevel er der flere bilister, der venter for længe med at skifte til vinterdæk.
Men nu er det for alvor tid til at få det gjort.
En ny regel i færdselsloven gør det nemlig strafbart at køre med dæk, der er åbenbart uegnede til vinterføre.
Og nu er en vigtig dato nået.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det kan være ekstremt vigtigt at få skiftet dæk, når vinteren nærmer sig. Alligevel er der en stor gruppe danskere, der ikke får skiftet i tide.
En ny medlemsundersøgelse fra LB Forsikring viser, at knap hver tiende bilist først skifter til vinterdæk, når der varsles sne og frost.
“Vi kan se i medlemsundersøgelsen, at en mindre gruppe først skifter dæk, når frostvejret er over os, og på det tidspunkt kan det være svært at få tid på værkstedet,” lyder det fra Maiken Sjöberg Russ, chef for Bil og Bolig i LB Forsikring.
Opfordringen til at få skiftet dæk i tide deles også af FDM og Rådet for Sikker Trafik.
Ulovlige sommerdæk
Sidste år trådte en ny regel i færdselsloven i kraft, som forbyder kørsel med “åbenbart uegnede dæk” i vinterføre.
Det betyder, at man ikke må køre med sommerdæk på veje, der er dækket af sne eller is.
Og glatte veje kan snart blive en realitet. Pr dags dato har DMI allerede meldt om frostvejr om natten.
Den nye medlemsundersøgelse viser, at hele 92 procent kender til den nye regel om åbenbart uegnede dæk i vinterføre. Til sammenligning kendte blot halvdelen til reglen på samme tidspunkt sidste år.
“Jeg vil derfor gerne opfordre bilisterne til at bruge efterårsferien på at tjekke dækkene, så de er sikre på, at de kører med lovlige dæk,” siger Maiken Sjöberg Russ.

