Under efterforskning: Medarbejder fritaget fra tjeneste

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Kommune oplyser, at en medarbejder blev fritaget fra tjeneste i det øjeblik, at ledelsen blev bekendt med en politiefterforskning

En ansat på et dansk plejehjem er blevet øjeblikkeligt fritaget fra tjeneste, i det vedkommende er under efterforskning af politiet.

Det drejer sig om formodet ‘upassende adfærd’, som kan være gået udover en række tidligere og nuværende medarbejdere.

(Artiklen fortsætter under billedet.)

Illustrationsfoto.

Der er tale om Plejeboligerne Beringshaven i Holstebro, oplyser kommunen i en pressemeddelelse. Medarbejderen blev fritaget for tjeneste, da ledelsen på stedet blev bekendt med efterforskningen.

Hvad ‘upassende adfærd’ indebærer bliver ikke uddybet, men kommunen har ingen indikationer på, at borgere, der bor på Beringshaven, skulle være involveret.

“Det er en svær situation, vi står i lige nu på Beringshaven. Vores fokus er at tage hånd om vores medarbejdere og ledere, ligesom vi fortsat har fuld fokus på at pleje og passe godt på de borgere, der har deres hjem på Beringshaven”, fortæller Yelva Bjørnholdt Jensen, direktør i Social og Sundhed.

Holder orienteringsmøde

Efter medarbejderen er blevet fritaget for tjeneste vil der nu blive holdt orienteringsmøder for øvrige ansatte og pårørende til beboere, fremgår det af kommunens meddelelse.

Det er dog ikke meget, som kommunen kan sige om sagen, lyder det.

“Lige nu ved vi meget lidt. Samtidig er der grænser for, hvad vi kan sige pga. tavshedspligten af hensyn til de involverede partere. Det vigtigste er for os nu, at vores medarbejdere, der kan være berørte, har en oplevelse af at de ikke er alene og at de kan række ud til nogle, hvis de har brug for at vende deres oplevelser”, siger Yelva Bjørnholdt Jensen.

Annonce

Annonce