Det er ikke længe siden, at Danmark blev ramt af et gigantisk chok, da millioner af CPR-numre blev lækket. Nu er der på ny problemer med et stort, dansk it-system.
Det var et enorm chok, der ramte danskere, da nyheden om et omfattende CPR-læk pludselig kom frem.
Helt konkret havde uvedkommende fået adgang til navne, adresser og CPR-numre på omkring 8,8 millioner registrerede personer i Danmark.
Sagen, som CPR-administrationen selv omtalte som en ‘alvorlig sikkerhedshændelse’, har siden da udviklet sig.
Digitaliseringsminister, Christina Egelund (M), ville blandt andet ikke udelukke, at den store lækage kan have resulteret i, at danskere skal have nye CPR-numre.
Tirsdag er der igen store problemer med et dansk it-system.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Siden mandag har Motorregistret nemlig været lukket ned.
Det medfører også problemer for apps til ejerskifte og dagsbeviser, oplyser Motorstyrelsen på sin hjemmeside.
‘På grund af en fejl er Motorregistret midlertidigt lukket ned. Det betyder også, at Motorstyrelsens 2 apps – Ejerskifte og Dagsbevis – heller ikke fungerer,’ fremgår det.
Motorregistret bruges blandt andet til registrering og omregistrering af køretøjer. Man kan med tjenesten desuden ændre ejer- og brugerforhold samt bestille registreringsattester.
Men det er altså ikke muligt i skrivende stund.
Ifølge Motorstyrelsen er tidshorisonten på nuværende tidspunkt ukendt.
Motorstyrelsen er en dansk styrelse, der er en del af Skatteforvaltningen under Skatteministeriet.


