En ny forsvarsaftale mellem USA, Danmark og Grønland er allerede havnet i politisk stormvejr.
Mens aftalen skal styrke det militære samarbejde, retter et grønlandsk oppositionsparti nu en skarp kritik mod resultatet – og kræver, at befolkningen får det sidste ord.
Naleraq mener, at aftalen giver USA rettigheder uden at sikre det grønlandske folk et tilsvarende økonomisk udbytte.
Derfor vil partiet have aftalen sendt til folkeafstemning, når befolkningen er blevet grundigt informeret om indholdet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Kritikken blev fremsat mandag, da aftalen blev førstebehandlet i Grønlands parlament, Inatsisartut. Debatten kom dermed til at handle om mere end militær sikkerhed: Den rejste også spørgsmål om Grønlands indflydelse, økonomiske interesser og retten til selv at bestemme over landets fremtid.
Skarp kritik: USA får rettigheder – men hvad får grønlænderne?
Naleraqs formand, Pele Broberg, lagde ikke skjul på partiets utilfredshed med aftalens resultat.
Ifølge ham omsætter aftalen Grønlands strategiske betydning til rettigheder for USA, uden at grønlænderne får et tilsvarende økonomisk udbytte.
“Det er den skævhed, vi ser i aftalen. Og det er den skævhed, vores kritik handler om,” lød det fra Pele Broberg under hans ordførerindlæg.
Partiet mener derfor, at befolkningen bør have mulighed for at tage stilling til aftalen på et oplyst grundlag.
Vil lade befolkningen afgøre sagen
Naleraqs krav er klart: Aftalen skal ifølge partiet til folkeafstemning efter grundig oplysning.
Dermed udfordrer oppositionen den politiske proces omkring en aftale, der berører både Grønlands sikkerhedspolitiske rolle og forholdet til USA og Danmark.
Kravet betyder dog ikke, at en folkeafstemning allerede er besluttet. Det er Naleraqs ønske, mens lovforslaget fortsat befinder sig i den parlamentariske behandling.
Regeringslederen afviser, at USA har tilbudt penge
Under debatten blev også spørgsmålet om økonomiske modydelser rejst.
Ifølge det grønlandske medie KNR svarede regeringsleder Jens-Frederik Nielsen fra Demokraatit, at der ikke havde været pengetilbud på bordet fra USA under forhandlingerne.
Også tidligere udenrigsminister Vivian Motzfeldt stillede spørgsmål ved, hvordan Grønland skulle kunne kræve penge for aftalen, når regeringen samtidig har fastholdt, at Grønland ikke er til salg.
Dermed kom debatten til at kredse om et centralt dilemma: Hvordan skal Grønland sikre sig et udbytte af sin strategiske betydning uden at sætte landets selvbestemmelse til forhandling?
Aftalen åbner for to nye amerikanske militærbaser
Den nye sikkerheds- og forsvarsaftale er en videreførelse af en tidligere aftale fra 1951. Den giver samtidig USA mulighed for at etablere yderligere to militærbaser i Grønland.
USA har allerede Pituffik Space Base, der tidligere var kendt som Thulebasen.
Aftalen genbekræfter desuden Kongeriget Danmarks suverænitet og territoriale integritet. Samtidig anerkender den, at det grønlandske folk udgør et folk i folkeretlig forstand med ret til selvbestemmelse.
Det er dermed en aftale med betydning for både forsvar, international sikkerhed og Grønlands politiske fremtid.
Fire timers debat – nu venter næste skridt
Debatten i Inatsisartut varede ifølge KNR mere end fire timer, inden lovforslaget blev sendt videre til andenbehandling.
Der er endnu ikke fastsat en dato for den næste behandling. Først ved tredje behandling skal der stemmes om selve aftalen.
Trods Naleraqs kritik har regeringskoalitionen bestående af Demokraatit, Inuit Ataqatigiit og Atassut 19 af parlamentets 31 mandater.
Aftalen er endnu heller ikke fremsat som lovforslag i Folketinget. Ifølge regeringens lovprogram er det planen, at lovforslaget skal fremsættes i anden halvdel af oktober.
Dermed er den politiske proces ikke afsluttet. Mens aftalen bevæger sig videre gennem systemet, har Naleraq allerede gjort det klart, at partiet ønsker en bredere debat om, hvad Grønland får ud af det strategiske samarbejde – og om befolkningen selv bør have det afgørende ord.
