En mandlig sygeplejerske er lige nu i retten under anklage for at have begået seksuelle overgreb på en kvindelig patient, der var indlagt på intensivafdelingen på et hospital i København
En yderst alvorlig sag er onsdag for Retten på Frederiksberg, hvor anklagemyndigheden ved Københavns Politi har rejst tiltale mod en 30-årig mandlig sygeplejerske, som ifølge anklagerne har brugt sin position til flere gange at seksuelt krænke en kvindelig patient samt have samleje med hende.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er lokalmediet KøbenhavnLiv, der har fået aktindsigt i anklageskriftet i sagen mod den 30-årige sygeplejerske.
I anklageskriftet fremgår det, at de seksuelle overgreb mod den kvindelige patient ifølge politiets opfattelse foregik på Psykiatrisk Center København, hvor den 30-årige mand var både sygeplejersker og kontaktperson for kvinden, der var indlagt på intensivafdelingen.
Efterfølgende skete andre overgreb på to forskellige adresser i København.
Ifølge KøbenhavnLiv står der i anklageskriftet, at forbrydelserne helt konkret foregik ved, at den 30-årige sygeplejerske havde flere samlejer med den kvindelig patient, mens han også krænkede hendes blufærdighed ved at opsøge hende på hendes værelse, efter hun var gået i seng. Her bed han hende i øret og kyssede hende på halsen.
Samlejerne skete ifølge politiet i perioden 21. november 2024 til 30. december 2024.
Anklagemyndigheden rejste tiltale mod den 30-årige mand tilbage i februar 2026, mens sagen altså er begyndt i Retten på Frederiksberg i dag – onsdag den 4. november.
I marts 2026 rejste anklagemyndigheden yderligere tiltale mod manden for overtrædelse af autorisationslovens paragraf 75, som omhandler en autoriseret sundhedsperson, der gør sig skyldig i grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af sin virksomhed.
Ud over fængselsstraf vil anklagemyndigheden frakende den 30-årige mand retten til at være sygeplejerske og andre pleje-funktioner.



