En brændeovn kan være guld værd, når boligskatten skal beregnes. Men hundredtusindvis af danske boligejere ser tilsyneladende ud til at slippe for at betale skat af den ekstra værdi, fordi deres brændeovn aldrig er blevet registreret.
En undersøgelse peger på et massivt hul i systemet – og forskellen kan løbe op i tusindvis af kroner for den enkelte boligejer.
Mens nogle boligejere betaler ekstra i ejendomsværdiskat for at have en brændeovn, ser andre ud til at kunne nyde varmen uden at betale den samme regning.
En omfattende underregistrering i det offentlige BBR-register betyder nemlig, at næsten 247.000 danske husstande med brændeovn efter alt at dømme ikke betaler ejendomsværdiskat af den ekstra boligværdi, som brændeovnen kan medføre.
Det skriver B.T.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Det viser en undersøgelse fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, som Miljøstyrelsen fik udarbejdet i 2018, og som B.T. har gravet frem.
Når en brændeovn ikke er registreret i BBR, indgår den heller ikke på samme måde i Vurderingsstyrelsens oplysninger om boligen. Dermed kan boligejeren gå glip af den ekstra beskatning, som en registreret brændeovn ellers kan udløse.
Næsten 250.000 husstande kan være sluppet for skatten
Tallene fra undersøgelsen tegner et opsigtsvækkende billede.
I 2018 var der registreret cirka 425.000 brændeovne og pejse i BBR-registeret. Men Skorstensfejerlaugets medlemmer havde på samme tidspunkt registreret hele 635.002 brændeovne.
Når tallene sammenholdes med andre oplysninger, når forskerne frem til, at der var i alt 671.917 husstande med brændeovn i Danmark.
Det efterlader altså et betydeligt hul mellem antallet af brændeovne i de officielle boligregistre og det faktiske antal husstande, der har en.
Med forbehold for, at undersøgelsen er fra 2018, svarer forskellen til knap 247.000 husstande – eller cirka 37 procent af alle husstande med brændeovn.
Det er med andre ord mere end hver tredje brændeovnshusstand, der ifølge opgørelsen ikke har fået registreret brændeovnen korrekt.
Én boligejer betaler 1.000 kroner om året – naboen kan slippe
Hvor meget det kan betyde for den enkelte, afhænger blandt andet af boligens beliggenhed og værdien af brændeovnen.
I attraktive og dyre boligområder kan en brændeovn nemlig tilføre boligen en værdi på mere end 200.000 kroner.
Den ekstra værdi beskattes med ejendomsværdiskattesatsen, der aktuelt er 0,51 procent.
Det har civilingeniør og it-udvikler Christian Schmidt fra Østerbro i København selv oplevet.
I Vurderingsstyrelsens vurdering af hans lejlighed fra 2020 blev brændeovnen vurderet til en værdi på godt 243.000 kroner. Det betyder, at han betaler omkring 1.000 kroner om året i ejendomsværdiskat alene for at have brændeovnen.
En ejer af en tilsvarende lejlighed med en brændeovn, der ikke er registreret i BBR, kan derimod potentielt slippe for den ekstra skat.
Christian Schmidt mener, at det grundlæggende er urimeligt, at boligejere kan ende med at betale forskelligt, fordi oplysningerne i det offentlige register ikke er korrekte.
København har et massivt hul i registreringen
Problemet er ikke kun begrænset til enkelte boliger.
B.T. har tidligere afsløret, at knap 5.000 boligejere i Københavns Kommune – svarende til omkring 60 procent af alle københavnske husstande med brændeovn – ikke har registreret deres brændeovn i BBR.
Det er bemærkelsesværdigt, fordi det er boligejernes eget ansvar at indberette relevante oplysninger om deres ejendom til registret.
Og netop i København kan konsekvenserne være særligt mærkbare. I de dyre boligområder kan værdien af en brændeovn nemlig være betydelig, og dermed kan den manglende registrering også få direkte betydning for boligskatten.
Her er kommunerne med flest brændeovne
Undersøgelsen viser samtidig, at brændeovnene især er koncentreret i de større byer og i kystkommuner med mange sommerhuse.
Odsherred Kommune topper listen med hele 24.308 brændeovne.
Derefter følger Aarhus Kommune med 18.855 husstande med brændeovn, mens Aalborg Kommune indtager tredjepladsen med 18.205.
Undersøgelsen oplyser dog ikke, hvor stor en andel af brændeovnene der er registreret korrekt i BBR i de enkelte kommuner.
Vurderingsstyrelsen afviser, at BBR er hele grundlaget
De mange manglende registreringer rejser et større spørgsmål om kvaliteten af de oplysninger, som boligskatten bliver beregnet på baggrund af.
Men Vurderingsstyrelsen understreger over for B.T., at ejendomsvurderingerne ikke alene bygger på BBR-data.
Styrelsen forklarer, at handelspriser på sammenlignelige ejendomme i lokalområdet vejer tungest. Derudover bliver forskellige oplysninger i BBR tillagt forskellig betydning.
Eksempelvis vægter forhold som boligens areal og byggeriets alder langt tungere end oplysninger om brændeovne, bad og toiletforhold. De førstnævnte oplysninger kan desuden kontrolleres objektivt gennem blandt andet luft- og gadefotos.
Det ændrer dog ikke på, at en manglende registrering af brændeovne kan betyde, at nogle boligejere ikke bliver beskattet af den ekstra værdi, som en brændeovn tilfører deres hjem.
Nu vil København rydde op – men hvad med resten af landet?
Københavns Kommune har allerede meldt ud, at den vil kontakte de boligejere, der ikke har registreret deres brændeovn, så oplysningerne i BBR kan blive bragt i orden.
Men spørgsmålet er, om landets øvrige kommuner også vil tage affære.
Christian Schmidt håber, at afsløringen kan få kommunerne rundt omkring i Danmark til selv at gå i gang med at få rettet op på de mangelfulde oplysninger.
For sagen handler ikke kun om brændeovne og hyggelige flammer i stuen. Den handler også om retfærdigheden i et skattesystem, hvor boligejere med tilsyneladende ens boliger kan ende med forskellige regninger.
Og når næsten hver tredje husstand med brændeovn ifølge den landsdækkende undersøgelse kan mangle i registreringen, er det svært at komme uden om spørgsmålet: Hvor mange andre fejl gemmer der sig så i de oplysninger, som danskernes boligskatter bliver beregnet ud fra?
