Sag om 15-årig dansk pige fundet i Ungarn tager ny drejning: Sigtet 22-årig accepterer

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Sagen om den efterlyste 15-årige pige, der blev fundet på en adresse i Ungarn, tager nu en ny drejning, idet den mistænkte 22-årige mand accepterer.

Utallige danskere bidrog med støtte og hjælp under den omfattende eftersøgning, da politiet i begyndelsen af august efterlyste en 15-årig dansk pige, der havde forladt familiens hjem i Hedensted.

Eftersøgningen fortsatte i mere end to døgn, før pigen blev fundet i Ungarn hos en familie med en 22-årig søn.

Ifølge dansk og ungarsk politi har denne mand sammen med en anden person kørt den kun 15-årige danske pige fra Danmark til Ungarn.

Siden er den 22-årige mand fra Ungarn blevet udleveret til Danmark og varetægtsfængslet.

Nu er der nyt i sagen.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Politiet i gang med at lede efter den 15-årige.
Politiet i gang med at lede efter den 15-årige.
Se også
Tjek din kupon: Her bliver lotto-millionerne delt ud

Efter at den 22-årige mand blev varetægtsfængslet i Danmark, har sagen taget flere uventede drejninger.

Blandt andet døde den mand, der sammen med den 22-årige kørte til Danmark for at hente den 15-årige pige, kort efter den 22-åriges anholdelse.

Den afdøde havde en familiær relation til den 22-årige.

Accepterer frivilligt

Den 22-årige ungarske mand accepterer i dag frivilligt yderligere fire ugers varetægtsfængsling i sagen om den 15-årige piges forsvinden.

Det oplyser mandens forsvarsadvokat, Jørn Brandenhoff Schmidt.

Ungareren har hele tiden nægtet sig skyldig i sigtelsen, og ifølge hans forsvarsadvokat gør han det fortsat.

Sigtelsen

Den 22-årige ungarer er sigtet for langvarig frihedsberøvelse og grooming af den 15-årige pige, der i begyndelsen af august forsvandt fra Hedensted.

Ifølge hans forklaring var han kærester med den danske pige, som han troede var 18 år.

Ifølge sigtelsen manipulerede og udnyttede den 22-årige sin alder og erfaring til at opbygge en relation til pigen med henblik på at udsætte hende for en seksualforbrydelse. Det er det, der kaldes grooming.

Politiet mener, at det skete online, blandt andet via sociale medier, fra begyndelsen af året og frem til den 4. august.

Grooming har været ulovligt siden 2023, skriver Red Barnet

Annonce
Annonce
Annonce