Blødende offer får ung kvinde til at slå alarm

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

En lægehelikopter landede, ligesom det udløste et enormt opbud af udrykningskøretøjer samt en større afspærring, efter den alvorlige hændelse fandt sted tirsdag eftermiddag. Nu deler politiet nye oplysninger i den grufulde sag.

Det var en særdeles voldsom episode, der tirsdag eftermiddag fik udrykningskøretøjer til at strømme til et boligområde.

Også en lægehelikopter landede på stedet, der hurtigt blev afspærret af politiet, som desuden sporsikrede genstande og afsøgte med hunde.

Ifølge ordensmagten var det på baggrund af en anmeldelse, der indgik klokken 16.11, at man rykkede mod stedet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

En lægehelikopter landede ved gerningsstedet – du kan se en video fra området øverst i artiklen.
Politiet sporsikrede genstande efter knivstikkeriet – du kan se flere billeder nederst i artiklen.
Se også
Lige nu: Person stukket ned ved boligblok – lægehelikopter fløjet

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi onsdag i deres døgnrapport.

Det var ifølge politiet en kvinde i 20’erne, der ringede 112, da hun i Gersagerparken i Hundige mødte en person, der var blevet stukket med en kniv og bad om hjælp.

Da politi og redning ankom til stedet blev offeret efterfølgende hastet på sygehuset med voldsomme skader.

Politiet skriver, at efterforskning og videoovervågning nu har påvist, at den sårede mand selv var bevæbnet, da han blev knivstukket.

På videoen kan det ifølge politiet ses, at den sårede mand og anden mand var tydeligt uenige, mens de begge havde knive.

Manden, der blev stukket er 27 år og blev ramt på kroppen.

Han endte som svært tilskadekommen efter hændelsen.

Politiets efterforskning ledte dem på sporet af gerningsmanden, der ifølge dem er 23 år og kommer fra Solrød.

Han blev anholdt på en adresse i nærheden klokken 20.54 tirsdag aften.

Det forventes at han bliver fremstillet i grundlovsforhør onsdag klokken 13.00 i Retten i Roskilde.

Her vil man forsøge at få ham varetægtsfængslet.

Presse-fotos.dk følger sagen.

Annonce
Annonce
Annonce