Det er ikke mere end et par dage siden, at den norske konge Harald blev begravet i et tætpakket Oslo, hvor mange var mødt op for at sørge. Fredag er det kommet frem, at endnu en royal er død.
Da kong Harald døde den 28. august på Rikshospitalet i Oslo, blev hele Norge sendt ud i ekstrem sorg.
Onsdag tog kongen på sin sidste rejse til skue for tusindvis af mennesker, hvorefter han blev begravet i det kongelige mausoleum på Akershus Slott i Oslo.
Inden det norske kongehus har haft tid til at bearbejde tabet af kong Harald er endnu en tragisk melding fredag landet.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Nu er kong Haralds mellemste søster, prinsesse Astrid, nemlig død.
Det oplyser det norske kongehus i en pressemeddelelse.
Prinsessen blev 94 år gammel. Hun er død kun to dage efter, hendes bror blev begravet – en begravelse, hun selv deltog i.
Hendes fem børn Cathrine, Benedikte, Alexander, Elisabeth og Carl-Christian har i forbindelse med døden sendt en hilsen.
‘Kære mor, kære prinsesse Astrid. Tak, fordi du var den bedste mor, vi kunne have haft. Gennem hele livet var du der for os – med kærlighed og visdom, varme og god humor. Du var der for bedstefar kong Olav og onkel kong Harald – til stede, loyal og pligtopfyldende.’
‘Og derudover – over for dem, der havde brug for lidt ekstra opmærksomhed – viste du altid oprigtig omsorg. I sorgen står vi taknemmelige sammen. Tak for alle de gode minder. Du vil for altid have en stor plads i vores hjerter.’
Videre sender også kong Haakon tanker til sin afdøde tante.
‘Gennem et langt liv repræsenterede prinsesse Astrid det kongelige hus på en varm og pligtopfyldende måde. Allerede som 22-årig måtte hun træde ind i rollen som førstedame, da min farmor, kronprinsesse Märtha, gik bort. I sit virke var prinsesse Astrid altid særligt optaget af omsorg og inklusion af de mest sårbare i samfundet. Hun var yderst loyal og udførte altid sine opgaver med engagement, nærvær og et smittende humør.’
‘Tante Astrid var en vigtig støtte for kong Harald og os andre i familien. Vi lærte meget af hende, og hun var ikke bange for at sige sin mening. Hendes bortgang er et stort tab for os. Vi kommer til at savne hende. Min familie og jeg sender varme tanker til tante Astrids nærmeste.’
