Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, taler for en forsoningskommission.
En forsoningskommission mellem Grønland og Danmark ser ud til at rykke tættere på efter Rigsmødet i Grønland mandag.
Her talte både statsminister Mette Frederiksen (S) og Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, for nødvendigheden af at sone fortiden.
– Jeg tænker ikke, at vi på noget tidspunkt kommer til at sætte et punkt, hvad angår den grønlandsk-danske historie. For mig er det ikke et spørgsmål om, at noget skal håndteres eller afsluttes.
– For mig er det et spørgsmål om, at vores historie har nogle gode sider, og så har den nogle virkelig mørke kapitler.
– Jo mere Danmark og Grønland tør kigge ind i det, der er gået forud for vores egen tid, des bedre forudsætninger har vi også for et ligeværdigt fællesskab i dag, siger Mette Frederiksen.
Regeringen har allerede sat en historisk udredning i gang. Samtidig har Mette Frederiksen givet en undskyldning i spiralsagen og i sagen om eksperimentbørnene.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Eksperimentbørnene refererer til 22 grønlandske børn, der i 1951 blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark som led i et dansk socialpsykologisk og kulturpolitisk projekt – ofte blot kaldt “Eksperimentet”.
– De første erstatninger bliver nu udbetalt. Det, vi så kigger ind i nu, er at lave et egentligt forsoningsarbejde.
– Hvordan det præcis skal foregå, ved vi ikke endnu. Vi har diskuteret det i dag, og vi vil se på, hvordan man har gjort det i andre lande, siger Mette Frederiksen.
Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen, var mere direkte i sit krav til en kommende forsoningskommission.
– Det skal være en decideret forsoningskommission. Vi ønsker, at den skal være konkret forankret i Grønland. Og så kan vi søge inspiration i andre lande som Canada og New Zealand, der har haft forsoningskommissioner.
– Vi bliver nødt til at få det hele frem og få snakket det hele igennem. Og vi skal have arbejdet i gang hurtigt, siger Jens-Frederik Nielsen.
Han fastslår samtidig, at der skal være en konsekvens af forsoningsarbejdet.
– Vi har sagt meget eksplicit, at vi vil have belyst de mørke kapitler. Og vi vil have fremskyndet de grupper, vi i forvejen kender.
– Nu har vi haft kvinderne, der har fået spiral. Men vi har også andre grupper, som vi er vidende om, og dem skal der også gøres noget ved, siger Jens-Frederik Nielsen.
Han fastslår, at Grønland tidligere har haft en forsoningskommission, men det var uden dansk deltagelse. Det går ikke denne gang, siger han.
– Nu vil vi have en forsoningskommission, som både Grønland og Danmark er forankret i. Og som vi gør noget ved. Hvordan vi konkret sammensætter den, kommer vi til, siger Jens-Frederik Nielsen.
RITZAU
