Steen skal repræsentere frivilligheden til VM i København

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Steen Tage Nielsen har lagt mange kræfter i det frivillige idræt. Tidligere i år var han frivillig ved Thomas & Uber Cup i Horsens, og nu kulminerer det hele senere i september til VM.

Steen Tage Nielsen er en ægte frivillig.

Tidligere i år var han en af mange frivillige, der fik Thomas & Uber Cup til at løbe af stablen i Horsens.

Steens rolle var blandt andet kontrollør til arrangementet, og hans indsats er ikke gået ubemærket hen.

Nu er han blevet udvalgt til at blive en del af holdet Sammenholdet, og skifter dermed rollen som frivillig ud som løber til VM i løb i København, hvor han skal løbe 5 kilometer.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Steen Tage Nielsen fra Horsens

Initiativet bag “Sammenholdet” har fokus på de skjulte kræfter bag kulisserne.

Det skriver Sport Event Denmark i en pressemeddelelse.

Formålet at vise de frivillige kræfter frem, der får normalt får afviklingen af internationale sportsevents i Danmark til at fungere.

Normalt løfter de opgaver som akkreditering, logistik, tilskuerhåndtering, socialt værtskab og lokal formidling, og det skal “Sammenholdet” vise frem.

“Sammenholdet” består af fem frivillige fra fem internationale sportsevents, der er blevet afholdt rundt omkring i Danmark.

Derfor bliver de nu vist frem fra start ved VM i løb i København senere i september.

Naturlig tilgang

Som helt ung var Steen Tage Nielsen gymnastikintruktør i både Sønderjylland og i Horsens.

I de seneste 20 år har han så været frivillig.

”Jeg er opdraget med det. For mig har det altid været helt naturligt, at man skulle være aktiv i den forening, man var medlem af. Jeg synes, man skal være behjælpelig med det, man kan,” siger Steen Tage Nielsen.

Særligt ved Thomas & Uber Cup i Horsens oplevede han, hvordan de frivillige kræfter for alvor fik løftet et arrangement.

”Det var en stor oplevelse. Det var spændende at se alle de professionelle spillere og samtidig opleve, hvor professionelt de frivillige arbejdede,” fortæller Steen.

Det betød også, at hjemmefronten til tider blev nedprioriteret.

”Nogle aftener betød det, at jeg først var hjemme meget sent. Men jeg syntes, det var godt at kunne hjælpe, når der var brug for det,” siger han.

Nu skal han i fokus

Den 19. september skal han så løbe 5 kilometer ved VM i løb i København.

I første omgang var planen et halvmaraton, men ændrede dog holdning undervejs.

”Jeg ville gerne have løbet halvmaraton, men der kom nogle ting, som man ikke lige kunne regne med. Så nu glæder jeg mig til de fem kilometer,” siger Steen.

VM løb – World Athletics Road Running Championships Copenhagen 2026 – finder sted den 19.-20. september 2026 i København.

Annonce
Annonce
Annonce