På et splitsekund gik det fra fest til kaos: “Folk skreg, en blødte og min moster kunne ikke bevæge sig”

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Det var en aften med fest, koncert og god stemning, da en stor firmafest i fredags løb ad stablen. Fra det ene øjeblik til det andet ændrede det sig dog, da en gigantisk, tung diskokugle faldt ned og ramte flere personer. Presse-fotos.dk har talt med Timian Hussain Nielsen, hvis moster kom til skade under den vanvittige ulykke.

Fredag aften blev en omfattende beredskabsaktion iværksat, da en stor firmafest for revisionsvirksomheden PwC gik fra The Minds of 99-koncert til komplet kaos.

Fra myndighederne blev det kommunikeret, at en mand i 40’erne var bevet ramt i hovedet af en gigantisk, glimtende diskokugle.

Mandens tilstand blev i første omgang vurderet som værende kritisk, men efterfølgende blev han vurderet stabil og uden for livsfare.

Derudover lød det, at tre andre personer var kommet lettere til skade i forbindelse med hændelsen.

Presse-fotos.dk har talt med en pårørende til en af de personer, der kom til skade ved firmafesten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den store, guldglimtende diskokugle skulle angiveligt veje omkring 125 kilo.
Se også
Kæmpe diskokugle styrtede ned over festgæster – mand svæver mellem liv og død
Se også
Lægerne kæmper for ofres liv efter vanvidshændelse i København

Døtre så deres mor blive ramt

Fredag aften var Timian Hussain Nielsens moster på arbejde som oprydder til netop det arrangement, hvor den store diskokugle pludselig faldt fra toppen af den gigantiske teltdug, hvori festen blev holdt.

Timians moster ligger nu godt 13 kilometer fra Refshaleøen, hvor eventet blev afholdt.

Fest og farver er byttet ud med en sengeplads på Bispebjerg Hospital.

Mosteren var nemlig en af de personer, der kom til skade til firmafesten.

Med sig til arbejdet til PwC-festen havde hun sine tre døtre og deres veninde.

Ifølge Timian så de tre døtre deres mor og veninde blive ramt af den store kugle.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Timians tre kusiner så deres mor blive ramt af den store diskokugle.

Benet knækkede næsten midt over

I forbindelse med mosterens arbejde som oprydder til arrangementet, skulle der efter The Minds of 99’s koncert selvfølgelig samles skrald.

Der var her, at det pludselig gik fra at være en normal aften for Timians moster – der ved siden af sit daglige job på en institution ofte arbejder til events og koncerter – til at blive et mareridt.

”Hun bukkede sig ned for at samle et krus op, og da hun skulle til at rejse sig ramte diskokuglen hendes ben, der nærmest knækkede midt over,” fortæller Timian.

Da mosteren blev ramt af diskokuglen, faldt hun med ét i gulvet.

Et stykke derfra stod mosterens tre døtre. De så hele hændelsen fra afstand.

”De kunne først høre diskokugles wire knække, og kort efter se kuglen ramme deres mor,” lyder de hårrejsende beskrivelser fra Timian.

På et splitsekund var en stor fest pludselig forvandlet til et forfærdeligt ulykkested.

”Folk skreg, en blødte og min moster kunne ikke bevæge sig,” fortæller Timian og fortsætter:

“Mine kusiners veninde blev også ramt. De troede hun var bevidstløs, fordi hun bare lå og stirrede, helt hvid i hovedet.”

Kort efter diskokuglens fald blev festens gæster evakueret, mens vagter på stedet dannede en rundkreds om Timians moster og de andre ramte, der lå tilskadekomne på gulvet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet arbejdede i flere timer på ulykkestedet.

Blev hasteopereret

Fra festområdet blev mosteren efterfølgende fragtet til hospitalet med ambulance.

Her blev hun fredag nat hasteopereret, fortæller Timian om sin moster.

“Hun har brækket hoften, og står muligvis over for at skulle have ny hofte,” forklarer hun og tilføjer, at hendes kusiners veninde kom lettere til skade.

Flere dage efter er Timians moster stadig at finde på hospitalet.

”Hun ligger stadig på Bispebjerg Hospital, hvor jeg lige har besøgt hende. Hun er ved bevidsthed, men hun kan selvfølgelig ikke gå eller støtte på benet, så hun er sengeliggende og får morfin for at kunne holde smerterne ud,” uddyber niecen.

Det er dog ikke blot de mange smerter og hospitalsindlæggelsen, der gør det hårdt for Timians moster.

Det, at hun nu næsten er lænket til sengen betyder meget for hendes livskvalitet, forklarer niecen.

”Hun har svært ved at sidde stille. Der er meget gang i hende. Hendes hjerne kører allerede med, at hun bare skal ligge derhjemme og ikke kan arbejde. Det har en ret stor betydning for hende,” lyder det.

Der er ifølge Timian fortsat ingen tidshorisont for, hvor længe hendes moster skal være indlagt på Bispebjerg Hospital.

For nuværende har hun fået at vide, at hun ikke må gå og støtte på benet i seks uger, ligesom hun minimum skal holde 16-18 måneders orlov fra sit arbejde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet undersøger i øjeblikket, hvad der gik galt til firmafesten.

Tæt på den totale katastrofe

Timian fortæller, at det har været meget svært for hele familien efter ulykken.

”Vi er meget berørte og hendes tre piger har det også meget dårligt,” siger Timian Hussain Nielsen.

Videre tilføjer hun dog, at de også er meget glade for, at der ikke skete yderligere med mosteren, der bare var få centimeter fra det værst tænkelige.

”Hun har siden selv fortalt, at hvis diskokuglen havde været 10 centimeter tættere på hendes hoved, ville hun nok ikke være her mere,” forklarer Timian.

Politiet undersøger i skrivende stund, hvad der resulterede i, at diskokuglen pludselig faldt til jorden fredag aften.

Vagtchef ved Københavns Politi, Mads Østermark, har tidligere oplyst til Ritzau, at det er et professionelt firma, der har sat diskokuglen op.

Annonce
Annonce
Annonce