Regeringen droppede FE-sagen, fordi den skulle føres for delvist åbne døre. Nu skal råd kigge på retsplejen.
Justitsminister Nicolai Wammen (S) har bedt Straffelovrådet om at kigge på mulighederne for mere mørklægning i sager, der indeholder fortrolige oplysninger.
Det skriver Politiken med henvisning til et kommissorium til rådet.
– Den nugældende retstilstand medfører, at der vil være tilfælde, hvor det ikke er sikkerhedsmæssigt forsvarligt at fremlægge de oplysninger, som er nødvendige for at løfte bevisbyrden i sagerne, uagtet at disse oplysninger foreligger, står der i ministeriets skrivelse.
– Og at myndighederne derfor må vælge at afstå fra at føre sager om alvorlig kriminalitet, selv om det ud fra såvel sikkerheds- som retshåndhævelsesmæssige synspunkter ville være det rigtige at føre sagerne.
Ministeren har bedt rådet om at undersøge området, cirka tre år efter at regeringen droppede den såkaldte FE-sag mod blandt andre den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste Lars Findsen.
Det var en reaktion på, at Højesteret havde bestemt, at sagen skulle føres delvist for åbne døre.
Ønsket om en mere lukket retspleje er ikke nyt.
Kort efter at sagen mod Lars Findsen og den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) blev droppet, sagde anklagemyndigheden og Politiets Efterretningstjeneste (PET), at der var behov for ny lovgivning.
Flere professorer i strafferet så derimod ikke et behov for ny lovgivning. De mente på daværende tidspunkt, at sager om klassificerede oplysninger godt kunne føres med den eksisterende lovgivning.
De henviste blandt andet til, at Højesteret havde fremlagt en mulig køreplan for, hvordan sagerne kunne føres for henholdsvis åbne og lukkede døre.
Sådan forholder det sig tilsyneladende stadig blandt professorerne.
I hvert fald mener både Lasse Lund Madsen, der er professor i strafferet på Aarhus Universitet, og professor emeritus Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet, at regeringens ønske om mere hemmelighed er ubegrundet og strider imod grundlæggende retsprincipper.
Sidstnævnte påpeger blandt andet, at Højesteret i 2023 netop sagde, at efterretningstjenester godt kunne holde særligt fortrolige oplysninger hemmelige, hvis de præcist begrundede nødvendigheden af det.
– Højesteret gav anklagemyndigheden en drejebog for, hvordan en sag kan tilrettelægges, sådan at man lukker dørene, når der er påvist konkrete grunde til, at det er nødvendigt, og hvis det ikke er tilfældet, så er det offentlighedsprincippet, der gælder, siger Jørn Vestergaard til Politiken.
RITZAU
