For få unge bruger det kulturpas, som de får tilbudt af kulturministeriet. Derfor bliver der nu afsat endnu en mængde penge, så flere unge kan blive en del af et skræddersyet kulturpasforløb
Nye tal viser, at færre unge end forventet gør brug af kulturpassets digitale betalingskort.
Det skriver Kulturministeriet i en pressemeddelelse.
Derfor har kulturminiser Zenia Stampe og et flertal af Folketingets partier besluttet at flytte cirka 20 millioner kroner i ubrugte midler til de længere varende kulturpasforløb.
Tidligere har politikerne afsat i alt 30 millioner kroner til kulturpassets betalingskort i 2026.
De nye tal viser dog, at kun seks millioner kroner af de midler er blevet brugt, oplyser Kulturministeriet.
I stedet har der været stor rift om kulturpasforløbene, lyder det.
I april blev der således afsat 40 millioner kroner til 15 længerevarende kulturpasforløb, der blev udvalgt ud af 130 ansøgninger.
(Artiklen fortsætter under boksen og billedet – nederst i artiklen kan du læse fakta om kulturpasset)
Sådan lyder aftalen om kulturpas
Aftalen om forsøg med kulturpas består af to delforsøg: Et digitalt betalingskort på 1.000 kr. årligt, som giver unge mulighed for selv at vælge kulturoplevelser. Og længerevarende kulturpasforløb, hvor unge kan blive en del af skræddersyede forløb inden for kultur- og idrætslivet.

Ifølge kulturminister Zenia Stampe har det været nødvendigt, at man har besluttet at flytte pengene.
”Tallene taler sit tydelige sprog. Der er for få unge, der rent faktisk bruger kulturpassets betalingskort. Nu flytter vi penge fra kortet til kulturpasforløbene. Der har været stor efterspørgsel på de skræddersyede forløb. Derfor sikrer vi, at flere sårbare unge kommer ud i fællesskaber, hvor de kan få mere selvtillid og selvværd. Jeg bilder mig ikke ind, at det er nemt at få unge, der står et svært sted i livet, ind i samfundets fællesskaber. Men det er vores pligt at forsøge – alt andet er fattigt,” siger kulturminister Zenia Stampe ifølge pressemeddelelsen fra Kulturministeriet.
Det er kulturordfører Frida Bruun fra Moderaterne enig i.
”Kulturpasset handler i bund og grund om at åbne døren til de fællesskaber, som alt for mange unge står udenfor. Derfor er jeg glad for, at vi nu giver flere gode initiativer mulighed for at byde ind. Vi ved, at der findes mange dygtige organisationer, som kender de unge og ved, hvad der skal til for at få dem med. Når kulturen, idrætten og foreningslivet kan give unge større selvtillid og i sidste ende bringe dem tættere på uddannelse eller arbejde, skal vi give de gode kræfter plads til at virke. Derfor ser vi også frem til at drøfte, hvordan vi kan udvide kulturpasset yderligere,” siger kulturordfører Frida Bruun (M).
Et andet parti, der står bag aftalen, er Enhedslisten. Her fra lyder det fra kulturordfører Leila Stockmarr:
”Kultur og stærke fællesskaber skal ikke være et privilegium for unge, der både har råd og overskud til selv at finde vej ind ad dørene. Derfor flytter vi nu de ubrugte midler over til længerevarende og mere håndholdte forløb og fjerner loftet på 15 forløb. Det giver flere foreninger, kulturinstitutioner og lokale fællesskaber mulighed for at række hånden ud og invitere de unge helt indenfor. Det afgørende er ikke, hvor mange kulturpas vi deler ud, men hvor mange unge der faktisk bliver en del af et fællesskab,” siger Leila Stockmarr (Ø).
Kulturordfører Philip Vivet fra Radikale Venstre erkender, at det ikke er lykkedes, at få målgruppen – de unge – til at tage tilstrækkelig del i ordningen.
”Det digitale kulturpas har haft svært ved at nå de unge i målgruppen. Derfor vælger vi nu at bruge de resterende midler i 2026 på at udbrede de målrettede kulturforløb til flere unge i sårbare positioner. Forløbene har flere steder vist positive resultater med at give de unge adgang til nye fællesskaber og kulturoplevelser gennem mere langvarige og nære indsatser,” siger kulturordfører Philip Vivet (B).
Fakta om kulturpasset
Et politisk flertal blev i november 2024 enig om en politisk aftale om forsøg med kulturpas, der er målrettet de 43.000 unge mellem 15-24 år, der hverken er i job eller uddannelse samt de cirka 8.000 unge, der er i gang med en forberedende grunduddannelse (FGU).
Dansk Kulturliv og DIF leder et nationalt partnerskab for kulturpas med organisationer inden for bl.a. idræt, forenings- og kulturlivet. Partnerskabet står for at identificere målgruppen, tildele kulturpasset på 1.000. kr. årligt via et digitalt betalingskort på mobilen samt udbrede og understøtte de unges anvendelse af kulturpasset.
Der er afsat 30 mio. kr. årligt til de unges forbrug i 2025-2026 til delforsøg 1.
Pr. 12. august har 10.721 unge fået tildelt et kulturpas, hvoraf 8.138 kulturpas er blevet aktiveret. Forbruget svarer til 5,9 mio. kr. Det svarer til ca. 10 pct. af de midler (60 mio. kr.), der blev afsat til forsøget, da aftalen blev indgået.