Politi og redning blev mandag eftermiddag kaldt til et mindre færdselsuheld, hvor en motorcykel var involveret.
En melding om mindre forurening i forbindelse med et færdselsuheld indgik ved beredskabet klokken 15.44 mandag eftermiddag.
Billeder fra stedet på Bogensevej i Glamsbjerg viser, at en motorcykel har været involveret på stedet, hvor både beredskab og politiet var til stede.
Videre kan køretøjet ses på en trailer, markeret med politistrimmel.
De konkrete detaljer for hændelsen er for nuværende ikke meldt ud fra officielt hold, men vi følger sagens udvikling og opdaterer, hvis noget nyt kommer frem.


