En tidligere fængselsbetjent er tirsdag blevet kendt skyldig i at have gjort modbydelige ting ved sin egen lille datter. I årevis fantaserede han om børn, mens han grundet sit job fik nemmere ved at overskride sin egne grænser.
En tidligere fængselsbetjent i 30’erne er tirsdag blevet idømt fængsel.
Manden var tiltalt for flere forskellige overgreb, herunder at have voldtaget sin egen datter i hjemmet, mens hun sov.
I gerningsperioden var datteren mellem halvandet og tre år skriver Ritzau med henvisning til Ekstra Bladet.
(Artiklen fortsætter under billedet)

I retten blev manden dog frikendt for fyldbyrdet voldtægt, men i stedet dømt for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje mod sin datter.
Den tidligere betjent har hårdnakket nægtet samtlige af de overgreb, han var tiltalt for at have udsat datteren for.
Han har dog erkendt, at han har været i besiddelse af overgrebsmateriale med børn, ligesom han delte seksuelle billeder af sin datter.
Er nu på fri fod, på trods af fængselsdom
Ritzau skriver, at manden forklarede i retten, at han i årevis har haft seksuelle fantasier om børn.
Jobbet som fængselsbetjent var med til at rykke hans grænser, lød det fra ham.
Ifølge gerningsmanden eskalerede det til, at han begyndt at skrive med fremmede online om sine fantasier.
Betjenten skrev løbende om de angivelige overgreb, han begik mod sin egen datter.
I retten forklarede manden dog, at disse beskrivelser udelukkende var fantasier og ikke overgreb, der fandt sted i virkeligheden.
Den tidligere fængselsbetjent blev anholdt i sit hjem i Københavnsområdet i april 2025, og har siden da siddet varetægtsfængslet i sagen.
Da det kom til strafudmålingen i Retten på Frederiksberg tirsdag, fik han en dom på et års fængsel.
Da han allerede har siddet varetægtsfængslet i mere end et år, er han nu blevet løsladt.
I gerningsperioden havde han delt forældremyndighed, men i retten forklarede han, at han overdrog den fulde forældremyndighed til barnets mor, da han blev anholdt.


