En 40-årig mand er blevet idømt forvaring for en uhyggelig sag med en 37-årig kvinde som offer. Forbrydelserne udspillede sig ifølge politiet over flere dage
“Hvor længe kan du holde vejret?”
Sådan fortalte en 40-årig mand til en 37-årig kvinde, mens han ifølge anklagemyndigheden voldtog hende oralt og samtidig holdt hende for næsen.
Oplysningerne om voldtægten fremgår i det anklageskrift, som Presse-fotos.dk netop har fået aktindsigt i fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Her er den 40-årige mand tiltalt for flere voldtægter, grov vold og langvarig frihedsberøvelse af den 37-årige kvinde.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 40-årige mand er netop ved Retten i Roskilde blevet idømt forvaring for forbrydelserne mod den 37-årige kvinde, oplyser kommunikationschef ved Midt- og Vestsjællands Politi Thomas Kristensen til Presse-fotos.dk.
De forbrydelser, som manden begik mod kvinden, skete tilbage i tidsrummet mellem den 9. februar 2025 og den 12. februar 2025 omkring klokken 06.00.
På daværende tidspunkt var de to kærester.
I perioden frihedsberøvede den 40-årig mand ifølge dommen og anklageskriftet flere gange den 37-årig kvinde i sin bil.
Det hele kulminerede den 10. februar klokken 21.40 i kvindens lejlighed på en adresse i Køge, da manden fratog kvinden hendes nøgler og hendes telefon og spærrede lejligheden af, så hun ikke kunne flygte.
Manden frihedsberøvede her kvinden helt frem til den 12. februar omkring klokken 06.00 om morgenen.
I den periode slog den 40-årig mand adskillige gange kvinden med flad og knyttet hånd i hovedet og på kroppen samt slog hende i hovedet med sin albue.
Den 40-årig mand sparkede også flere gange til kvinden og tog gentagne gange så hårdt fat om halsen på hende, at hun besvimede.
Desuden blev hun også skubbet ind i forskellige møbler.
Kvinden blev den morgen, hvor hun blev befriet, fundet stærkt forslået og blandt andet med et flækket øjenlåg og mange underhusblødninger som følge af volden.
Ifølge dommen voldtog den 40-årige mand den 37-årige kvinde flere gange under den langvarige frihedsberøvelse på adressen i Køge.
Det skete både ved flere fuldbyrdede voldtægter og ved voldtægter ved andet seksuelt forhold end samleje.
Blandt andet som på måden beskrevet i indledningen af artiklen.
I løbet af frihedsberøvelsen udtalte den 40-årig mand flere gange, at han ville slå kvinden ihjel og kørte ifølge anklageskriftet også rundt og ledte efter et sted, hvor han kunne begrave hende.
Den 40-årige mand blev den morgen i februar 2025 anholdt i lejligheden sammen med kvinden og har indtil sin dom siddet varetægtsfængslet.
“Det er en meget alvorlig sag, hvor en kvinde over et døgn blev udsat for voldtægter, grov vold, trusler og frihedsberøvelse af sin daværende kæreste. Retten har med dommen slået fast, at der var tale om et langvarigt og brutalt forløb, og jeg er tilfreds med, at den tiltalte nu er blevet idømt forvaring,” siger specialanklager John Catre Nielsen.
Midt- og Vestsjællands Politi kommer ikke nærmere ind på den pågældende adresse, hvor forbrydelserne er sket. Politiet oplyser blot, at det er foregået på kvindens adresse i Køge.
Den 40-årige mand har anket dommen om forvaring, og den skal derfor for Østre Landsret en gang i fremtiden.
Manden er tidligere dømt for vold.
Presse-fotos.dk er bekendt med den 40-årige mands identitet, men da redaktionen ikke ved, om navneforbuddet er blevet forlænget i forbindelse med anken, vælger vi ikke at offentliggøre hans navn.
Det kan dog siges, at han oprindeligt er bosat i Ishøj.


