Mandag eftermiddag bryder en voldsom brand ud i et kæmpe affaldsoplag i hovedstadsområdet.
Den meterhøje røgsøjle kan ses langvejsfra.
En større brand er i fuldt gang i Storkøbenhavn mandag eftermiddag.
Billederne taler deres tydlige sprog om brandens størrelse.
(Artiklen forsætter under billederne)


Årsagen til branden er endnu uvist.
Politi og beredskab er rykket massivt ud til branden
Branden foregår ved Gladsaxe Ringvej i Søborg.
Meldingen lyder på, at branden sker på Jernpladsen, hvor der er en skrothandler.
“Det var en kraftig brand til at starte med, men den er under kontrol nu. Vi vil dog være derude resten af eftermiddagen,” forklarer Nicolai Valentin fra Beredskab Øst til Ekstra Bladet.
Derudover er der ikke kommet nogen meldinger om, at der skulle være nogen, som er kommet til skade som følge af branden.
Politiet advarer beboere
Københavns Vestegns Politi og brandvæsenet er tirsdag rykket ud til Gladsaxe Ringvej 51, hvor der er opstået brand i et større affaldsoplag.
Det skriver de i en pressemeddelelse.
Branden udvikler en betydelig mængde røg, og myndighederne opfordrer derfor borgere vest for brandstedet, i retning mod Herlev, til at være opmærksomme.
Hvis man kan lugte eller mærke røgen, anbefales det at gå indenfor samt lukke døre og vinduer for at undgå røggener.
Brandfolk arbejder fortsat på stedet med slukningsarbejdet, og politiet forventer at være til stede i mindst et par timer endnu.
Der er foreløbigt ingen oplysninger om tilskadekomne.
Herunder kan du se flere billeder fra branden:

