LIGE NU: Dramatiske scener på skole – eleverne vælter ud af klasserne

Det er voldsomme scener der udfolder sig. Video: Presse-foto.dk
Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Onsdag formiddag udfolder der sig voldsomme scener på en uddannelsesinstitution.

Politi og beredskab er massivt til stede ved en uddannelsesinstitution, hvor en voldsom situation er i gang.

Elever og lærer er evakueret ud foran.

Politi og beredskab gennemsøger nu skolen, mens vidner derfra fortæller, at de bliver dirigeret over i en nærliggende padelklub af politiet.

(Artiklen fortsætter under billederne)

Det er voldsomme billeder fra en uddannelsesinstitution, hvor en større politiaktion er i gang.

På billederne ses betjente bevæbnet med automatvåben i gang med en større politiaktion.

Den voldsomme hændelse sker ved Campus Køge på Sjælland.

“Vi kan bekræfte at vi er til stede på skolen, og at vi har evakueret elever og ansatte ud fra skolen, og nu er i gang med at gennemsøge skolen,” fortæller presseansvarlig ved Midt- og Vestsjællands Politi til Presse-fotos.dk.

Der er tale om en bombetrussel, som politiet er rykket ud massivt ud til.

“Først så vi, at politiet kom ind på skolen og fortalte, at vi alle skulle ud foran. Derefter gik brandalarmen i gang,” fortæller et vidende til Presse-fotos.dk

Det er et kæmpe fremmøde af politi, beredskab og redning.

Man har på nuværende tidspunkt ikke fundet mistænkelige genstande eller anholdt personer, oplyser en pressetalsperson fra politikredsen.

Kira Kofoed Skov, der er campuskoordinator ved Campus Køge, udtaler således til TV2 Kosmopol:

“Stemningen er fin nu, men folk var nervøse, da vi blev evakueret på grund af det store beredskab.”

Anmeldelsen indløb omkring klokken 12.00.

Bombetrussel blev sendt direkte til politiet

Hos Midt- og Vestsjællands Politi skriver de således i deres sidste opdatering på sagen:

‘Vi er fortsat tilstede og arbejder på at gennemgå området ved hjælp af sprængstofhunde og vi har endnu ikke fundet noget. De studerende sendes mod Ølby Station hvorfra de kan hentes af forældre og andre.’

De oplyser desuden, at truslen kom omkring klokken 12, hvor den blev indringet til politiet af endnu ukendt mand, som vi nu arbejder på at idenficere.

Politiet er til stede med flere patruljebiler og har foreløbig ikke nogen tidshorisont for arbejde på campusset.

Flere uddannelser holder til på Campus Køge, hvor der går 4300 elever, studerende og kursister om året.

Politiet kan ikke oplyse nærmere om, hvor mange elever der er evakueret fra stedet.

Blandt andet erhvervsskolen ZBC, Køge Handelsskole og HF og VUC Roskilde har uddannelsessteder på campusset, der ligger omkring fem kilometer nord for Køge Station.

OPDATERING:

Ekstra Bladets mand på stedet fortæller, at Ammunitionsrydningstjenesten (EOD) er landet ved Campus Køge, men der går sprængstofhunde rundt på stedet. 

Herunder ses flere billeder fra den alvorlige hændelse:

Annonce

Annonce