To årtier efter indførelsen af regionerne tegner der sig ifølge formand for Danske Regioner, Anders Kühnau, et billede af et sundhedsvæsen, der står stærkere end før. I sin tale på regionernes politiske topmøde gør han status over en periode præget af reformer, kriser og markante forandringer.
Da regionerne blev etableret, stod sundhedsvæsenet midt i en omfattende modernisering. Målet var højere kvalitet og bedre behandling.
Ifølge Kühnau er resultatet tydeligt i dag: Hospitalerne behandler årligt en million flere patienter, og kvaliteten er løftet til et niveau, hvor flere danske hospitaler regnes blandt verdens bedste.
“Vi har i dén grad været i vælten undervejs, men i dag, 20 år senere, kan vi sige: Det lykkedes,” lyder det i talen, hvor Anders Kühnau samtidig understreger en generel stolthed over udviklingen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Sådan skriver Danske Regioner i en pressemeddelelse.
Men vejen dertil har ikke været uden udfordringer. Særligt de seneste fire år har sat systemet under pres. Eftervirkningerne af COVID-19-pandemien førte til udskudte behandlinger, lange ventelister og et mærkbart frafald blandt medarbejdere.
Ifølge Kühnau er situationen i dag vendt. Ventetiderne for behandling af fysiske sygdomme er igen på niveau med tiden før pandemien.
Han peger på samarbejdet med regeringen om blandt andet akutpakken og økonomiaftaler som en del af forklaringen, men fremhæver især medarbejdernes indsats som afgørende.
I talen sender han en direkte tak til sundhedspersonalet og kalder dem “kernen, grundstoffet, i god behandling”.
Samtidig peger han på, at ikke alle dele af sundhedsvæsenet følger samme positive udvikling.
Psykiatrien sejler
Især psykiatrien er under pres. Antallet af patienter i børne- og ungdomspsykiatrien er steget med over 25 procent siden 2020, og mange oplever fortsat lange ventetider.
Det beskrives som en alvorlig udfordring, både for de berørte familier og for et system, der i forvejen er presset. Ifølge Kühnau kræver det langsigtede løsninger frem for midlertidige tiltag.
Med den kommende sundhedsreform og en 10-årsplan er ambitionen at investere markant i psykiatrien med fokus på øget kapacitet, kortere ventetider og bedre sammenhæng i behandlingen, særligt for børn og unge.
Når reformen træder i kraft 1. januar 2027, får regionerne en central rolle i at skabe et sundhedsvæsen med større nærhed og mindre ulighed. Et vigtigt element bliver de 17 nye sundhedsråd, hvor regioner og kommuner skal samarbejde om lokale løsninger.
Her understreger Kühnau, at opgaven skal løftes i fællesskab, uden skel mellem regionale og kommunale interesser.
Et andet centralt fokus er lægedækningen i Danmark. I dag er der færrest læger i de områder, hvor behovet er størst.
Det skal ændres gennem styrkede uddannelsesmiljøer, bedre arbejdspladser og flere karrieremuligheder uden for de største byer.
Ifølge Kühnau kræver det en fælles indsats at skabe et sundhedsvæsen, der både fastholder sine styrker og løser sine mest presserende problemer.
Mens status efter 20 år peger på markante fremskridt, tegner fremtiden et mere nuanceret billede. Et system i topform på nogle områder, og under massivt pres på andre.
