Helt nye oplysninger peger på, at den unge pige kunne have været blevet reddet fra sit voldtægtsmareridt flere timer tidligere, men at politiet ventede med at gribe ind.
Man har slet ikke fantasi til at forestille sig, hvad Phillip Westh har udsat den unge pige for i de mange timer, hvor hun var i fangeskab.
Men det kan være, at politiet kunne have sparet den unge for monsterets selskab.
Nye oplysninger peger nemlig på, at politiet ventede flere timer med at redde den unge pige fra Phillip Wesths hus.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Det skriver Berlingske.
Ventede flere timer
Mediet kan nu afsløre, at at Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ventede i fem timer og 18 minutter med at anholde Phillip Westh.
Forinden hans anholdelse havde han kørt et13-årigt avisbud ned på sin cykel, bortført hende og udsat hende for gentagne voldtægter gennem 27 timer.
Berlingske har set en gennemgang af politimaterialet, der peger på, at politiet allerede søndag 16. april 2023 klokken 09.30 havde udpeget Phillip Westh som mulig gerningsmand. Alligevel gik der flere timer, før han blev pågrebet.
Politiet bekræfter over for avisen, at det var tilfældet.
Ifølge tidligere efterforsker Kurt Kragh burde man have anholdt Phillip Westh på stedet.
“At han har været afhørt to gange i forbindelse med Emilie Meng-sagen og tre gange ses køre forbi på overvågningen nærmest samtidig med pigen – er fuldt ud tilstrækkeligt til både en anholdelse og en ransagning,” siger han.
Yderligere forklarer han, at det aldrig ville have kunnet give kritik af politiet, selv hvis det skulle vise sig, at han var uskyldig. Han mener også, at det er rent held, at pigen var i live, da politiet stormede gerningsmandens bolig.
Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan fangede de ham
Politiet satte alt ind, da den 13-årige pige forsvandt, og ét afgørende bevis satte Phillip Westh under lup.
Phillip Wesths bil blev set tre gange på Kirkerupvejblev via videoovervågning blot 656 meter fra gerningsstedet, hvor den 13-årige pige forsvandt.
Angiveligt skulle Phillip Westh have udsat den 13-årige pige for et 27 timers langt voldtægtsmareridt.
Udover kidnapningen på den 13-årige pige er Phillip Wetsh også idømt livstid i fængsel for drab, frihedsberøvelse og seksuelle overgreb på 17-årige Emilie Meng, og vold, trusler og forsøg på frihedsberøvelse af en 15-årig efterskoleelev i Sorø.
Philip Westh erkendte dengang dele af forholdene omkring den 13-årige pige, men han nægtede sig skyldig i forbrydelserne mod Emilie Meng og efterskoleeleven.
Den 15-årige efterskoleelev forklarede under sagens forløb i retten, at hun på gerningstidspunktet var ude at gå en aftentur ved Sorø Gymnastikefterskole, hvor hun boede.
Pigen var gået ud for at tale med sin mor, da hun pludselig blev overfaldet bagfra.
Gerningsmanden havde en kniv i hånden, og hun blev væltet ned på jorden, hvor en kamp udspillede sig.
“Jeg troede ikke, at jeg ville slippe levende derfra. Men han lagde mig pludselig ned og bad mig tælle til 100, og så hørte jeg bare skridt gennem græsset,” fortalte pigen dengang til TV 2.
Venner taler ud
I en Netflix-dokumentaren ‘En ven, en morder’ fortæller to tidligere venner af Phillip Wetsh, hvordan de oplevede ham.
“Når jeg tænker tilbage på de minder og oplevelser, så er det fuldstændig surrealistisk, at den mand, jeg har frygtet derude, har siddet lige ved siden af mig,” siger den tidligere veninde Amanda.
Den 10. juli 2016 – den dag hvor Emilie Meng blev kidnappet og myrdet – var Amanda også sammen med Philip West, hans bedste ven Nichlas Kruse og flere andre fra vennegruppen på en campingplads, hvor de så EM-finale i fodbold, fremgår det af dokumentaren.
“At jeg har været en del af det. En del af at være sammen med ham den dag, det er rigtig svært at være i,” siger Amanda i Netflix-dokumentaren. Hun tilføjer, at hun er bange for, at hun er blevet brugt som et alibi af ham.
“Jeg kan ikke forene det. Philip som den ven, han var over for mig, fra den Philip, som er gerningsmanden. For mig er det ikke samme person. Det er et monster,” siger Amanda.

