Et større område er onsdag afspærret, efter at et stillads er styrtet sammen og har skabt en alvorlig situation med personskade. Vidner på stedet fortæller, at mennesker er løbet skrigende bort
Politi og øvrigt beredskab er til stede og arbejder på stedet, hvor der er etableret afspærringer i begge retninger. Trafikken er standset, mens indsatsen står på, og det forventes at vare i længere tid.
Bilister og øvrige trafikanter må derfor finde alternative ruter, mens myndighederne skaber overblik og håndterer situationen.
‘Det er et kæmpestort skadested og vi har omkring 40 mand tilstede derude,’ oplyser vagtchefen ved Hovedstadens Beredskab til TV 2 Kosmopol.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

‘Det er taget på et stillads der er blæst af og væltet ned over vejen fra omkring sjette sals højde, hvor det har ramt en bil,’ fortsætter vagtchefen til mediet.
Hændelsen er sket på Tårnvej i Rødovre.
Senere oplyser politiet, at der er sket personskade.
‘Der er afspærret i et større område hvor stilladset er styrtet sammen. Mindst en person er kommet til skade. Respekter politiets anvisninger og gå ikke indenfor afspærringerne, som forventes af være af længere varighed. Benyt andre ruter end Tårnvej i Rødovre.’
Et vidne har fortalt til Presse-fotos.dk, at personer er løbet skrigende bort, da stilladset væltede.
“Hun beskriver, at hun er rystet og chokeret. Oplevelsen har virkelig sat sig i hende, siger hun,” siger vidnet til Presse-fotos.dk.
Politiet oplyser, at der vil komme yderligere information, når der er nyt i sagen.
På nuværende tidspunkt er tilstanden på den eller de ofre, der er, ikke kendt.
OPDATERING:
Københavns Vestegns Politi oplyser klokekn 17.00, at man er ved at være færdig på stedet.
‘Vi er inden for 15 minutter færdige med oprydningen efter stilladsuheldet, hvorefter trakikken igen kan afvikles i begge retninger på Tårnvej. En lettere tilskadekommen person er bragt til hospital i forbindelse med hændelsen,’ oplyser vagtchefen ved Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.








