Mandag eftermiddag måtte politiet rykke hastigt ud til en tankstation, hvor et tyveri udviklede sig til et røveri.
En midaldrende mand skal tirsdag fremstilles i grundlovsforhør, efter han ifølge politiet mandag eftermiddag stod bag et røveri på en tankstation.
Politiets vagtchef fortæller, at røveriet startede som et butikstyveri, men at gerningsmanden på vej ud endte med at true ekspedienten.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Anmeldelsen kommer ind som ‘overfaldsalarm’, og vi rykker ud til stedet,” siger vagtchef hos Fyns Politi Johni Müller til TV 2 Fyn.
Videre forklarer vagtchefen, at den anholdte mand er kendt af politiet for lignende kriminalitet.
Johni Müller kan dog ikke beskrive hændelsen, der udspillede sig på Hjallesevej i Odense M, nærmere.
Anmeldelsen kom klokken 15.30, hvorefter politiet kort tid efter kunne anholde manden. Det skulle have foregået stillet og roligt, lyder det.
Manden er født i 1962, hans konkrete alder oplyses ikke.