Igen, igen, igen og igen: Endnu en brand ved virksomhed

Torsdag eftermiddag er flere af brandvæsnets køretøjer hastet mod en brand i et større skraldeoplag ved virksomheden Kingo Karlsen – og det er bestemt ikke første gang.

Minimum fire af brandvæsnets udrykningskøretøjer er torsdag eftermiddag ankommet ved en privat virksomhed, hvor en brand pågår.

På stedet har mandskabet udrullet flere brandslanger, mens hvid røg stiger til vejrs over området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses nogle af de udsendte brandfolk i aktion – du kan se flere billeder nederst i artiklen.

Det er på F. L. Smidths Vej i Silkeborg, at der er brand i en større skraldebunke.

Billeder fra stedet viser, at en stor gravemaskine øjensynligt bruges til at skille skraldet ad, så det nemmere kan slukkes.

“Branden er under kontrol,” lyder vurderingen fra Presse-fotos.dk’s udsendte.

Anders Simonsen, der er indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning, fortæller til TV Midtvest, at man torsdag rykket ud, efter man allerede har været tilkaldt til virksomheden tre-fire gange i foråret.

Indsatslederen fortæller til mediet, at der har været brand i noget plastik, træ og gulvtæpper.

Hvordan branden er startet er endnu uvist.

En 57-årig tidligere lærer har torsdag fået sin straf, efter der blev fundet særligt overraskende materiale på to computere. Læreren blev afsløret af overvågning.