Hel familie brændt levende i elbil: Nu ændrer Tesla måske deres biler

En familie blev brændt levende ihjel, da de ikke kunne komme ud af deres Tesla efter et færdselsuheld. Nu vil elbilproducenten undersøge, om bilmodellerne skal ændres

“Jeg prøvede at redde dem. Jeg prøvede at åbne dørene, men det virkede ikke. Det var allerede rødglødende på grund af flammerne.”

Sådan fortalte en tilfældig forbipasserende om de uhyggelige scener, der mødte ham, da en far og hans to børn blev brændt levende ihjel i en Tesla, der var gået i brand i forbindelse med et færdselsuheld.

Et tredje barn nåede i tide at flygte ud af køretøjet og overlevede.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Illustrationsfoto af udbrændt Tesla

Uheldet skete på en vej ved den tyske by Schwerte-Villigst den 7. september og citatet fra den forbipasserende er fortalt til lokalmediet Ruhr Nachrichten.

Undersøgelser har efterfølgende vist, at dørhåndtagene sad inde i døren, og derfor kunne familien ikke hjælpes ud af den brændende Tesla, da en lille elmotor til at køre håndtagene ud havde mistet kraft.

Den yderst tragisk hændelse har resulteret i, at der er oprettet et borgerforslag i Tyskland, som kræver, at alle biler skal have tydeligt nødhåndtag på alle døre.

Derudover skriver CNN, at Teslas designchef, Franz von Holzhausen, udtaler, at elbilproducenten vil se på muligheden for at kombinere de manuelle og de elektroniske dørmekanismer i firmaets biler, så det bliver nemmere at komme ud af bilen i en ‘paniksituation.’

Ifølge Reuters har von Holzhausen sagt, at Tesla er ved at se nærmere på en kinesisk rapport, der overvejer et forbud mod skjulte dørhåndtag.

Også i Danmark vækker ændringen på Teslas biler interesse.

Det siger områdechef for FDMs tekniske afdeling, Lone Otto, der mener, at dørhåndtag og dermed bilers sikkerhed ikke må afhænge af, hvilket bilmærke man kører i.

“Det her er jo en bekymring, vi tidligere har haft. Vi har bare ikke haft bevis for det,” siger Lone Otto til TV 2.

Hun nævner, at der er mange former for ulykker, hvor det kan være vigtigt at komme hurtigt ud.

Det gælder både, kollisioner og brand – men også hvis bilen er kørt i vand, eller børn er fanget.

“Hvor mange børn i to-tre-årsalderen er i stand til at komme ud af en autostol og komme fri?” spørger hun retorisk til TV 2.

Strømsvigt i en bil skal aldrig ende i en situation, hvor man ikke kan få fat i håndtaget på manuel vis, tilføjer hun.

Det gælder blandt andet Teslas Model 3 og Model Y, hvor mange folk ikke har kunne få fat i håndtagene, da de sidder gemt i døren.

Et udenlandsk jagerfly har torsdag fløjet i cirkler over Aalborg. Den nordjyske by var en af de byer, der onsdag og natten til torsdag havde ukendte droner i luftrummet.