Melding om flere våben: Politiet uddyber stor indsats på åben gade

Mandag eftermiddag rykkede politiet talstærkt ud til flere adresser, efter en alvorlig situation skulle have udspillet sig.

‘To personer blevet lagt i håndjern og ligger på jorden – den ene i græsset og den anden på cykelstien.’

Sådan beskrev vi tidligere på mandagen scenerne, der udspillede sig midt i et afspærret område, i et boligkvarter.

Her var politiet massivt til stede, ligesom et nærliggende område også var fyldt med politibetjente.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses flere betjente arbejde i området, efter man har foretaget anholdelser.

Til lokalmediet Århus Stiftstidende oplyste Martin Christensen, der er vagtchef ved Østjyllands Politi, dengang, at man både var til stede på Gudrunsvej i Brabrand og på Chr. Winters Vej i Åbyhøj.

‘Efter episoden er nogle af personerne flygtet, og derfor er vi til stede begge steder,’ fortalte vagtchefen til mediet.

Til TV2 Østjylland melder Martin Christensen nu nyt ud fra den store indsats.

Mediet oplyser nemlig, at sagen drejer sig om vold, hvor to personer har overfaldet en tredje.

‘Det er nogle personer, der kender hinanden, og vi var massivt til stede, da anmeldelsen lød på, at der blev truet med flere våben,’ fortæller vagtchefen.

Tre personer er blevet anholdt i forbindelse med indsatsen, hvoraf én af dem er blevet iført en DNA-dragt.

‘Det er for at efterforske alvorligheden. Vi tager vores forbehold i forhold til sporsikring, hvis der skulle være tale om våben,’ lyder det slutteligt fra vagtchefen.

Ifølge Århus Stiftstidende skulle der ikke være sket nogen personskade.

15-årig hastet til hospitalet med brud og skader: Midaldrende mand sigtet.