Storbrand hærger i Nordjylland: Helt område fyldt med røg

En voldsom brand har fredag ramt en gård i Nordjylland. Flere brandstationer kæmper for at forhindre flammerne i at sprede sig til nærliggende bygninger, mens billeder fra stedet viser, at hele området er fyldt med røg

En større gårdbrand hærger fredag aften en gård på Limfjordsgade i Gjøl nær Aabybro i Nordjylland.

Ifølge Nordjyllands Beredskab er en lade fuldstændig overtændt med fare for spredning til de omkringliggende bygninger.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er røg så lang øjet rækker – se flere billeder nederst

Station Aabybro er først fremme og har fået assistance fra flere brandstationerne herunder Pandrup og Brovst, som er tilkaldt med autosprøjte og tankvogne.

Derudover er en redningskran fra Beredskabsstyrelsen indsat for at bistå i slukningsarbejdet, lyder det.

‘Laden er kraftigt overtændt med fare for spredning til de nærliggende længer. Vi arbejder på at forhindre spredning og slukke branden. Indsatslederen forventer, at der er tale om en længerevarende indsats,’ oplyser Nordjyllands Beredskab på det sociale medie X.

Senere har indsatslederen gode nyheder fra stedet.

‘Melding fra vores indsatsleder lyder, at det er lykkedes at redde de to nærliggende længer, som var i fare for spredning. Vi arbejder fortsat med slukningsarbejdet på én længe,’ lyder det omkring klokken 21.00.

Der er ikke meldinger om, at hverken dyr eller mennesker skal være i fare eller være kommet til skade.

En 33-årig mand udvises af Danmark og idømmes to år og seks måneders fængsel for voldtægt af en 16-årig pige