FCK sælger endnu en spiller

FCK har haft særdeles godt gang i svingdøren denne sommer, men det er tilsyneladende ikke slut endnu.

Klubben har ikke ligget på den lade side, hvor flere spillere er blevet købt og solgt.

I går var det FCK legenden Rasmus Falk, som havde sin sidste arbejdsdag i klubben.

I dag bekræfter Aab, at de har købt Cornelius Olsson fri af kontrakten med københavnerne.

(Artiklen fortsætter under billedet)

I Aab har forsvarsspilleren skrevet under på en kontrakt frem til sommeren i 2029.

I den forgangne sæson måtte Aab tage til takke med sidstepladsen i Superligaen. Der står derfor 1.Divisions bold på skemaet for den 19-årige forsvarsspiller.

Aftalen med Cornelius er noget, som administrerende direktør Michael Tuxen Boll er glad for.

‘Det glæder os, at vi kan tilføje en ung og spændende midtstopper som Cornelius Olsson til vores trup. Han er en moderne, højrebenet midterforsvarer, som er godt skolet, har styr på sine defensive principper og er god på bolden’. 

‘Cornelius Olsson har gennem ungdomsrækkerne og senest på det danske U/19-landshold vist, at han kan være en leder, og vi ser ham som en spiller, der både kan tage vigtige udviklingsskridt i vores klub og samtidig konkurrere om en plads i det centrale forsvar i den kommende sæson’, siger Michael Tuxen Boll. 

Liverpool-stjerne afgået ved døden i ulykke