Uhyggeligt: Person fundet død på åben gade

Politiet er onsdag morgen massivt til stede i det jyske, da en død person er blevet fundet på gaden.

Lige nu arbejder politiet på højtryk for at afdække, hvad der er sket omkring dødsfaldet.

‘Vi er i øjeblikket til stede på Andreas Schous Vej i Kolding, hvor en person her til morgen er fundet død. Et område er afspærret, mens vi undersøger dødsfaldet,’ skriver Sydøstjyllands Politi på X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Indtil videre er det sparsomt med oplysninger fra politiet, mens deres undersøgelser står på.

‘De nærmeste pårørende er underrettet’, skriver Sydøstjyllands Politi.

‘Det har intet med en arbejdsulykke at gøre. Det er det, der hører til under privatlivets fred – en ulykkelig situation. Der er ikke foregået nogen forbrydelse umiddelbart, eller noget i arbejdsulykke–regi, eller andet’, fortæller vagthavende ved Sydøstjyllands Politi til Jydskevestkysten.