Mistænkeligt dødsfald: “Teknikere er tilkaldt”

Kort efter klokken 22 lørdag aften rykkede politiet massivt ud til en adresse i det sjællandske.

Et større område blev afspærret lørdag aften, hvor politiet skulle undersøge et mistænkeligt dødsfald.

De ankom kort efter klokken 22 til Næstvedvej i Ringsted, hvor de blev i flere timer frem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet var talstærkt til stede, da man havde fået en anmeldelse, som skulle tages meget alvorligt.

“Årsagen var et mistænkeligt dødsfald. Teknikere blev tilkaldt for at undersøge stedet”, fortæller vagthavende hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Området var afspærret frem til klokken 02 søndag morgen.

I første omgang var der mange forlydender om, at der var tale om et knivstikkeri, men det afviser politiet.

“Der er ikke tale om et knivstikkeri, men vi kan ikke sige så meget mere på nuværende tidspunkt, da sagen efterforskes”, siger vagthavende og uddyber:

“Vi regner ikke på nuværende tidspunkt med at rejse sigtelser”, siger vagthavende.

De pårørende til den afdøde er underrettet.